Naturvidenskab

Naturlig videnskab? Videnskab om naturlighed? Naturvidenskab kunne betyde så meget, men det ligger ret fast at det betegner de videnskaber, der beskæftiger sig med natur i den grundbetydning at det overhovedet ikke er udtryk for menneskers hensigter (se opslaget om Naturaspekter).
Matematik, fysik, kemi, anatomi, medicin – og i aftagende grad geologi, biologi, naturgeografi.
Det er karakteristisk at uanset, hvad man ønsker eller synes, så makker de ikke ret. Hverken tallene, naturlovene, de kemiske reaktioner, mineralerne og kontinenterne, økosystemerne eller floder mv retter sig efter hvad vi synes, de burde. Vi kan flytte rundt på nogle strukturer, og dermed give forudsætningerne for at noget ønsket sker, men det er ufravigeligt på naturens egne præmisser. Troen kan IKKE flytte bjerge alene, der skal også spader og hakker eller dynamit, bulldozere og…. eller som regel geologiske processer til. Appeller og fortolkninger hjælper ikke en disse, med mindre det er for at overtale folk til det konkrete arbejde med at manipulere materien konkret. Det er en utroligt stædigt ensporet virkelighed at arbejde med, hvis man fx er vant til (lomme)filosofi, politik, jura eller sprog, kunst, pædagogik, antropologi osv osv. Teologi slet ikke at forglemme.

Naturen er ikke stædig; det behøver den slet ikke, den kan ikke ombestemme sig; den bestemmer ingenting selv, men har de egenskaber den nu engang har, og som er dém, der fuldkommen neutralt og uden hverken vilje, retning eller idé udgør betingelserne for, hvad der kan ske eller ej. Og videnskaberne om den er nødt til at forholde sig stringent til dét.
Det er derfor eksperimenter og falsifikation er så afgørende nødvendige.
Og derfor at tendentiøse tolkninger eller snyd med data kan være så enormt skadelige og direkte farlige – tænk fx hvis nogle neurologer beslutter at sindslidelser kan fjernes ved at skære hjernebjælken over. Eller hvis klimatologerne nedtoner risikoen ved øget drivhuseffekt, for ikke at skræmme. Eller hvis miljøforskere i sektorforskningen vælger at please en småkorrupt regering ved at underdrive kvælstofbelastningen eller overdrive skovenes naturkvalitet. Det ville medføre helt unødige problemer pga dårlige beslutninger.

Selvfølgelig må der være plads til tolkninger – eftersom man ikke kan slutte direkte fra et trods alt begrænset grundlag af observationer og eksperiment-resultater til en “endelig sandhed”. Men ikke desto mindre er der indenfor naturvidenskaberne principielt et endeligt sandt svar på et rigtigt stillet spørgsmål. Dérfra og til at beslutte hvad der er det rigtige at gøre er der derimod et kvalitativt spring: Nemlig præcist hensynet til menneskelige hensyn: Hvad vil vi egentlig gerne opnå, og hvad vil er vi villige til at ofre for det? Det bliver vi kun sjældent helt enige om (især hvis også de andre, som det går ud over skal inddrages), så dér er vi allerede dybt inde i synsvinklernes, tolkningernes og de forskellige scenariers domæne. Også fordi det principielt sande svar på det rigtigt stillede spørgsmål sagtens kan være forbandet svært at finde. Og ja, det kan ske at man finder svar, der absolut ser ud til at være sande, men faktisk ikke er det. Det viser sig måske først efter lang tid, når helt nye spørgsmål om emnet er blevet stillet på helt nye eksperimentelle måder og besvaret.
Dermed kan der jo komme berettiget tvivl om hvad man egentlig skal -ikke tro, men- tro på / stole på. Afklaring af hvad man kan stole på, skal imidlertid ikke afhænge af tilbøjeligheder eller ønsketænkning, eller udspekulering af hvad der peger mod en subjektivt foretrukken fx politisk handling – men af bedre / sikrere eksperimentelle data. Eller i nødvendig mangel (venten) herpå, på at forsøge at nøgternt analysere sandsynlighed for hvilket af spørgsmålene, der var rigtigst stillet / drejede sig præcisest om det emne, der ledes efter sandheden om.
Naturvidenskaberne er ikke ufejlbarlige, men stringent naturvidenskabelig metode er nødvendig for langsomt og møjsommeligt at eliminere fejlopfattelser. Det er både besværligt og befriende ærligt sammenlignet med humaniora og samfundsvidenskaberne, som på grund af deres emners anderledes flersporede karakterer generelt kan undersøges på flere forskellige måder, der helt principielt afviger fra eller modsiger hinanden, uden at man principielt kan påstå at den ene er sandere end den anden. Derimod nok mere eller mindre hensigtsmæssig, hvis der ellers er en bestemt hensigt.

Jeg tror, jeg holder her. SLET IKKE fordi der ikke er MEGET MERE spændende at skrive om emnet, men af tidnød.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.