Hørhusfolden

I det østlige Roskilde ligger det dejlige lille kommunale naturområde Hørhusfolden.
Tidligere var det forpagtet ud til landbrug. Under en EU-braklægnings-ordning holdt forpagteren det i noget, der juridsk hed “dyrkningsmæssigt forsvarlig stand“, men som i virkeligheden gjorde det umuligt at pløje og dyrke. Det groede nemlig til med især ær (ahorn, Acer pseudoplatanus) og forskellige andre træer og buske – som han hvert 5. år kørte over med en grenknuser eller lignende.
Som et resultat er store dele af arealet befængt med tætte bestande af små træer (især ær) med kraftige rødder, som det kræver kraftig maskinkraft og god tid at rykke op.

Det blir der gjort noget ved. Om sommeren går en flok lam med deres mødre og forskellige gæste-heste i folden.
Det står Hørhusenes Græsningslaug for.
Hele året går en lille flok landgeder i folden. Den er også tilknyttet græsningslauget(s gedeudvalg).
Og så entrerer kommunen med en entreprenør, der river de store rødder op med en stor maskine. I december 2021 bliver der ryddet en masse ær. Lauget hiver mindre planter op på arbejdsdage – og laver meget andet naturpleje.
Det hele resulterer i et dejligt område med fri adgang og gode oplevelser for alle. Og en del hyggeligt naturplejearbejde – og andre events især for os laugsmedlemmer.
Se her lidt om stedets nyere historie (inden der blev fold).
Og her + her lidt om -især- svampelivet i folden september 2019. ….. og i oktober ’19

og der sker meget andet i folden. Tit meget smukt.

Se her noget om barkgnav på både godt og ondt. Og hvordan jeg prøver at balancere det.
En gang til – denne gang med film, hvor stjernerne plukker hyben.

Et svar til Hørhusfolden

  1. Finn Okkels siger:

    Vedr. barkgnav.
    Metoden med at samle grene mv omkring de træer og buske man vil beskytte mod barkgnav er virkelig en god ide. Metoden svarer jo til at træer og buske, der udsættes for barkgnav og nedbidning, naturligt vokser beskyttede op blandt pioner-arter såsom tjørn, vilde roser, slåen og havtorn mv.
    Jeg tror ikke I skal være bange for at de afbarkede benvedbuske/-træer dør. Nedklipper man benved skyder de med masser af skud fra basis og sætter ofte også masser af rodskud, så det vil også ske når buskenes/træernes top dør på grund af barkgnav (plantehormonerne, der i den intakte plante hindrer dannelse nye skud nedefra, kommer netop ikke ned til basis når barken hvori hormonerne transporteres nedad er gnavet af). Når de mange nye skud skyder op danner de en meget tæt busk med mange skud som dyrene kun gnaver i/spiser de yderste af (når de er vokset op). Spørgsmålet er selvfølgelig om dyrene spiser de mange nye bløde skud (alle dele af benved er meget giftige (for mennesker), men spørgsmålet er om det er nok til at holde dyrene væk fra de næringsrige bløde skud – de bløde skud spises af hjorte og benved plantes af samme grund som vildtplante.
    På Bognæs afbarker og spiser hjortene benvedplanterne og derude vokser benved ofte som tætte buske der breder sig med rodskud og det er kun de yderste skud der bliver gnavet i eller spist – buskene er åbenbart for tætte til hjortene spiser det hele (de ældre vingede grene med korklister kan også være ret skarpe og hårde, når de bløde skud bliver træagtige).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.