Naturcykler

Det kunne være om døgnets og årstidernes og masseuddøenernes og livets andre cykler; men lige her er det altså om cyklisme i naturen:

Kampen om plads udkæmpes ikke kun mellem planterne på engen, bilerne på Ppladsen og arealudlæggene i kommuneplanen, men også på skovstier og grusveje. Selv har jeg altid cyklet nogenlunde alle steder, inklusive skove, krat, moser og enge (dog ofte med cyklen på træk, når det blev for strengt), men aldrig som svede-tran-sport; altid som transport. Men før var der få andre cyklister i naturen; nu er det som sportsgren blevet ligeligt populært og forhadt. Selv langt op i de norske fjelde fiser de rundt med røde hoveder og mudder op ad ryggen. Det er ligefrem en del af de små bygders økonomiske overlevelse via utleie, guidning og afledt forbrug. Så købmænd og overnatninger oppe i dalene kan holde sommeråpent.
Det ligger naturligt til os (frilufts-)mennesker at regne en ny brugergruppe for unaturlig og krænkende, og det har ikke skortet på forarget ophidselse. Men hvis de holder sig til veje og stier ødelægger de vel ikke mere natur end os svampesamlere og fuglekiggere? Og hvis de opfører sig ordentligt og nogenlunde overholder færdselsreglerne er deres gener vel, ligesom alle vi andres noget, vi alle må leve med. Eller hur? Knallerter, mortorcykler og biler vil være en helt anden sag, og jeg håber ikke jeg kommer til at opleve den tid, hvor også motorsporten flytter ud i dansk natur.

Pandelamper og høje råb er uskikke, der i dén grad forstyrrer manges oplevelse, og især lamperne ville jeg ønske gik af mode – men meget tyder på det stik modsatte: De kraftige dioder er billige, lette og bruger relativt mindre strøm; og det virker somom flertallet er begejstrede for generelt jo mere lys desto flere steder, desto bedre – uanset belysningens kvalitet og om den er godt eller dårligt anbragt m h t at oplyse det, der skal kunne ses, eller om den bare blænder, skaber farlige slagskygger og ødelægger farvernuancer og kontraster. Meget tyder på at mod forkert og skadelig belysning kæmper selv guderne forgæves. Jeg ved ikke om nattecyklister er værre end natteløbere. Sandsynligvis, for højere fart og højere tyngdepunkt giver større styrtfare.

Naturcykelsport bliver mere og mere populært; også hos arrangører og i kommunernes og andre velmenende kræfters bestræbelser på at omdanne naturen til et stort træningsanlæg, der kan nedbirnge udgifterne til sygepleje. Så den indædte kamp mod mountainbikes er for det andet dømt til at mislykkes; for det første ikke retfærdig.
Men selvfølgelig skal man ikke opgive at få styr på de gener, der er mest unødvendige og mest generende.
* Det er rigtig godt at de holder sig til specielle spor til netop dém, og det er meget vigtigt at de ikke kører og ødelægger skov- og anden bund udenfor sporene. Det har der jo især tidligere været store problemer med.
* Det er ikke en god ide at plastre hvilke naturområder som helst til med nye spor, der snor sig over det hele. Landskabsæstetikken i fx et smukt kuperet åbent landskab måske med stendiger og en enkelt grusvej og et vandhul taber meget ved at komme til at ligne en idrætspark. Og det skal der nogle gange mindre til, end man lige forestiller sig.
* Det er helt i orden og færdsels-lovligt at cykle til og fra sporene på veje og skovstier. Men ligesom med landevejscykelmotionister er det faktisk dårlig stil at udstøde høje råb eller vræl istedetfor de få gram en moderne cykelklokke vejer. God stil er derimod at sagtne farten ved overhaling af fx fodgængere, og stilfærdigt fortælle hvor mange, der kommer i flokken.
* Den effektiveste måde at nedbringe generne på er nok forpligtende samarbejder mellem arealets ejer / forvalter og fx den lokale MTB-klub. Naturcyklisterne får nogle klare fordele mod at overholde nogle klare begrænsninger. De vil naturligt have stærk interesse i at holde (selv-)justits; også overfor ikke-medlemmer udenfor klubben. Og de gode samarbejdsrelationer kan føre mere med sig. I Boserup skov gør man mere og mere opmærksom på den natur og kulturhistorie, sporene passerer, og dens selvbyggede legredskaber udlånes gratis til børn på naturcenteret. Cykelsporene snor sig ekstremt, så de giver ikke genveje gennem skoven, men som omvejsvarianter kan fodgængere godt bruge dem. Under den omvendte parole: Fodgænger vig for cykler.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.