Naturen sprudler med smitsom livsglæde! Lige nu!
Blomster springer ud, fugle synger om kap, humler summer, lammeskyer driver den af, bække risler, morkler står på spring og knopper svulmer. En tsunami af livsglæde.
Eller er det glæde? Har naturen følelser? Er forårsstemningen lyst eller instinkt?
Hvad er glæde?
En berømt dansk filosof, K E Løgstrup kaldte følelser for ”spontane livsytringer”. (Han brugte begrebet til at argumentere for Gud. Det gør man jo tit, når man har en facitliste, der ender med Ham.) *)
Spontane livsytringer er spontane på den måde at de opstår tilsyneladende af sig selv, uden at man selv har så at sige udarbejdet dem; man får dem bare som en slags magical mystery pays uden at have gjort sig fortjent. Det kan man selvfølgelig vælge at takke en Gud for, men man kan også se at det meget ligner naturbegrebet (= ikke direkte udtryk for menneskelig hensigt. Se også ordkløveropslaget Naturaspekt).
Det ligger åbenbart i vores menneskelige natur at kunne føle glæde i mange -også usandsynlige- situationer. (Også andre følelser og livsytringer, men nu er det lige naturglæde, dette opslag handler om.) Det er naturligt for os, og hvis vi ikke har overnaturlige facitlister, er det mest nærliggende at det ligesom negle, lugtceller, skelet, opmærksomhed, kønsceller, ribosomer, vakuoler, membraner, citronsyrecykler og adskilligt andet er videreudviklinger fra vores slægtninge, de andre primater, pattedyr, vertebrater, ….. vores natur-lige ophav, som vi stadig er en del af. Helt opslugte af. Aldrig er vokset ud af.
Blåmejserne, rødmusene, anemonerne, pragtbægrene, jordmiderne, askene og askesygen – og alle vore andre slægtninge i livets store væv, de har alle glæden og sorgen af spontane livsytringer på godt og ondt. Om det for alles vedkommende kan kaldes ”glæde”, ”sorg”, “angst”, “brunst”, “smerte”, “eufori” og så videre – det er vel et definitionsspørgsmål. Et spørgsmål om sprogbrug. Dér er vores meget mere sofistikeret end de andres. Abstraktioner i fast form. Praktisk. Og livsfarligt. Og vildt fascinerende.
Men at livsytringerne på forskellig måde genfindes på tværs gennem biologien er tydeligt.
Og efter en langvarig (måske intellektuelt nødvendig, eller ihvertfald produktiv) periode i vestlig videnskab, hvor det i reduktionismens skarp-sindige ærinde var magtpåliggende at frakende dyr følelser for ikke at forurene skelnenerne mellem bl a ånd og materie, årsag og virkning, mening og gisning, struktur og funktion, tilfældighed og nødvendighed, teori og empiri, menneske og dyr (nå nej, det sidste er nu nok mest et knæfald for Guds bibel, men ellers….) – efter dén produktive periode er det nu mere og mere anerkendt, også blandt naturvidenskabsfolk at dyr sandelig også har følelser – og forstadier til mange af de ting, man gennem tiden har opstillet som definerende for en stipuleret fundamental (fundamentalistisk inspireret) forskel mellem menneskeligt og dyrisk. Kulturligt og naturligt. Sprog, dødsbevidsthed, selvbevidsthed, kunst, humor, …. Masser af gradsforskelle og meget forskellige fremtrædelsesformer, men ingen fundamental(istisk)t forskellige funktionaliteter for de forskellige spontane livsytringer.
Om himlens fugle og skovens grønne træer også har spejlneuroner, som vores kan spejle sig i, er meget tvivlsomt. Men de har noget, som gør at man kan føle sig dus med dem. Måske bare nogle æstetiske kvaliteter, der tiltaler. Og nogle spontane livstytringer, især her om foråret, som vi kan genkende fra os selv og hinanden, og som smitter voldsomt. **)
Jeg tror ikke at et grantræ og en vipstjert elsker mig. Og jeg ved at hvis jeg smiler til en kronhjort og vinker til en stær, så flygter de som regel.
Men jeg føler at min egen glæde ved at opleve naturen i og udenfor mig egentlig er et stort og vistnok måske uudtømmeligt kontinuum, som glider direkte sammen med naturens egen iboende glæde over, som Frank Zappa sagde til en koncert i 1971: “It’s so fucking great to be alive is what the theme of our show is tonight, boys and girls. And I wanna tell yer if theres anybody here doesnt believe that it is fucking great to be alive, I wish they would go now, because this show will bring them down so much.”
*) Sandsynligvis refererer jeg Løgstrup delvist forkert, og ihvertfald meget mangelfuldt.
Fx er spontane livsytringer såvidt jeg svagt erindrer også andet end følelser.
**) https://www.festabc.dk/1/dit-hjerte-er-i-fare-andresen—(7)
og https://www.youtube.com/watch?v=UbgFcqollBw