Lodsejers statusmail efter nogle års bekæmpelse:

Min erfaring er at de skal tages om foråret lige når de kommer op og mens jorden er blød og let at grave i. Dvs. i marts april.
Med små rødder og så med en spade og en arbejdshandske så er de lige til at grave op og blotlægge rødderne.

Jeg går max. 1 time ad gangen, normalt 30-45 min. Og så hellere jævnligt. Det passer med at jeg lige lufter hunden og træner lidt indkald med den samtidig mens jeg graver. Der er jo dejligt at gå derude, specielt i år hvor der ikke er myg. Af samme grund vil jeg starte tidligt. Det er ikke sjovt at gå at bekæmpe bjørneklo om sommeren i lange bukser og jakke.

Synes faktisk det er gået over al forventning. Havde frygtet jeg kunne risikere at skulle sprøjte. Da vi startede var jeg noget betænkelig ved rodstikning men idag vil jeg rodstikke de store og grave de små helt op. Jeg tror at strategien er jævnlig besigtigelse.
–      Det er en strategi jeg vil anbefale andre.

Jeg synes det ser fint ud. Der har ikke været voldsomt mange. Det er overkommeligt nu.
Hvis jeg går en tur hver 3 uge så er der max. en 40-50 små at stikke.

De store er væk. Man der er vel frø i jorden de næste 10-20 år.
Tror blot man skal være over stykkerne jævnligt. Der kommer jo nok også lidt frø med vinden og fuglene og specielt opstrøms fra åen.

Når man starter på bekæmpelse af et stykke kan det være svært at overskue indsatsen.
Jeg var meget skeptisk overfor rodstikning og valgte at grave de små helt op så de kunne tørre.
Det er gået langt hurtigere at få reduceret bestanden end jeg turde håbe på.

Tror man skal starte tidligt og gå jævnligt hele foråret mens jorden er blød, planterne og den omkringliggende vegetation små og der ikke er varme og myg. Når først planterne er blevet store er det virkelig et lorte arbejde.
At gå i halve eller hele dage i sommeren og kæmpe med 1-2 meter høje skærme er frygteligt.

Det første år fyldte jeg 18 skraldesække med skærme. Det var ikke sjovt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.