Metoder – kort fortalt

Der er meget at fortælle om de enkelte metoder. Det står på andre sider, følg linksne.
Her er en
kort oversigt. Først 3 effektive:

Rodstikning er meget effektivt. Det er alle vi praktikere enige om. Det tar få sekunder pr plante, som dør med det samme.
Det er nemt, men kan gøres forkert, så lær lige at gøre det rigtigt.
Det giver god motion og lav miljøbelastning, ingen støj, enkel transport, minimal naturforstyrrelse og personrisiko; ingen co2– og giftudledning og intet affald.
Se det på youtube hermeget (relevant) snak forinden, men selve rodstikningsseancen starter ca 14:25 inde i udsendelsen indtil ca 19 minutter.

Tildækning fx med fx sort UV-plast eller rockwool eller andet med tæt skygge slår også alt andet ihjel. Dét er tit en ulempe, men metoden er effektiv. Især med sort UV-plast, der varmer de øverste jordlag så meget op, at også frøene dør.
Jeg gør det af og til i mindre målestok, hvis jeg fx finder en kasseret dør, bilmåtte eller lignende ved siden af en flok små planter.
Men obs: Grene, kvas, haveaffald, sten, blandet affald og jord er dårligt:
Der vokser kæmpebjørneklo op mellem det, og de bliver rigtig besværlige at komme til.  Hent evt .pdf om 3 taberstrategier med nærmere forklaring.

Punktsprøjtning / pensling / stempling med RoundUp kan være effektivt i rette vækstfaser og på rette måder. Mange har svært ved at få god effekt. Andre lykkes rigtig godt.
Jeg anbefaler ikke gift i naturen, men det er lovligt, og jeg glæder mig over at nogle får virkelig gode resultater.

Så 2 hjælpemetoder, der ikke kan stå alene, men nok indgå i en samlet plan:

Græsning holder planterne nede og kan hindre (udskyde) blomstring og frøsætning.
Men planterne kan overleve mange års græsning: De udvikler store rødder, der venter på græsningsophør.

Slåning kan holde dem nede, hvis man slår tit nok, men dræber ikke planterne. Som oftest giver det stort arbejde og lille langtids-effekt. Men som nødløsning (udskydelse af frø-problem) er det ok. OBS FARE for luftbåren giftvirkning!

 

Tilsidst 2 i virkeligheden normalt ubrugelige metoder og en brokkasse:

Fræsning, pløjning, harvning og anden jordbehandling kan måske være gavnligt – som en slags forberedelse til egentlig udryddelse – men rammer også “uskyldige” planter. Det er ikke ret effektivt, men kan måske være praktisk for nogle i overgangsperioder?
Selvom jeg må sige at jeg kun har set ringe eller tvivlsomme effekter af det.
.
Kapning af frøskærme  (OBS: Ikke blomster) kræver særlig omhu og helt præcis timing. Ellers er det spildt arbejde. Der er MANGE ulemper og kun én fordel, som kun specialiser med specielle bevoksningstyper har gavn af. Det er helt forfejlet at så mange har fået metoden anbefalet.
.        Hent evt .pdf om 3 taberstrategier med nærmere forklaring.
Gevinsten er at: I store tætte bevoksninger med blandede aldre kan de store topkappedes blade skygge mange små nyspirede planter ihjel, mens de store langsomt dør.
.

Mere mærkelige metoder er fx salt i stænglerne, frysning, dampning, svidning og andre påfund.
  Som regel skal de forestille at spare arbejde, men er i virkeligheden upraktiske, tidrøvende og  l a n g t  mere besværlige end simpel rodstikning.
Jeg gør selv noget ikke-tilladt en gang imellem: Salt i stængel er IKKE et godkendt bekæmpelsesmiddel, men jeg bekæmper en sjælden gang en plante, hvor roden er umulig at komme til pga fx kampesten smidt henover levende rødder. Da har jeg hældt salt i stænglen og mener, det har virket. Men jeg har også prøvet at salte en bladstængel, som overlevede…. så tjah. Det er under ingen omstændigheder smart. I bedste fald en brugbar nødløsning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *