Sikkerhed og farer

Kæmpebjørneklo har giftig saft
Giften gør huden lysoverfølsom ved berøring.
Sollys (og andet ultraviolet lys) giver udslæt på den lysoverfølsomme hud, og måske væskende blærer – som brandsår. Kan være meget smertefuldt og langvarigt. Kan komme igen år efter år. 
   Det er forskelligt, hvor følsom man er, og måske kan man udvikle større følsomhed.

Nogle er “naturligt” overfølsomme for kæmpebjørneklo, og kan fx få astma og andre symptomer bare af at indånde dampene fra dem.

OBS: Bemærk at slår man dem, fx med buskrydder o.l. kan mikroskopiske dråber (aerosol) svæve frit i luften og blive indåndet eller sætte sig på huden.
Ved rodstikning eller skæring med skarpe instrumenter, der skærer på langs af æggen (ikke hugger lige ind), er risikoen for saftsprøjt meget lille.
Overskårne stængler vil ofte fyldes med saft / vand, som man nemt kan få på ben og fødder, hvis man senere færdes mellem dem.

Forebyggelse: 
1 Undgå direkte berøring af alle dele af planten – bær handsker og tøj. Bevæg dig fornuftigt.
   Det er ikke svært at undgå berøring, men HUSK DET. 
2 Undgå saftsprøjt. Jeg fraråder græstrimmere, flymoer, kratryddere
og macheter, sværd og andet, der kan danne skyer af dråber eller direkte sprøjt.
Brug noget på langt skaft – helst en kort le, der skærer istedet for at slå.
Men i øvrigt er der kun i specielle tilfælde fordele ved  at slå og skære. Rodstikning er generelt overlegent.
Bær fornuftigt tøj.
Ikke for lidt og ikke for meget. Rumdragter er helt unødvendigt ved normal bekæmpelse. Bevæg dig fornuftigt.
3 Pas på stubbe Undgå helst at lave dem. Der samler sig væske i dem, som man kan får på sig.

Behandling:
Akut: Får du saft på huden, så vask det omgående. Har du intet vand, så søg skygge og skaf vand.
2. hjælp: Får du alligevel udslet, så undgå sollys. Bliv hjemme i skyggen. Ring til lægen. 

 
RoundUp er giftigt – brug giftfri metoder, hvis ikke du har god forstand og rutine.
Hvis ikke, så tag et kursus og følg i øvrigt brugsanvisningen omhyggeligt.
Bemærk at RoundUp skal enten pensles eller stemples på de enkelte planter; ikke bredsprøjtes ud på alt.
Ofte ses at kæmpebjørneklo er dén art, der kommer sig bedst efter upræcis sprøjtning.
Pas især på vand. I regnvejr kan giften løbe langt og ende i åer. Der gælder særlige regler ved sprøjtning langs med vandløb.

Tildækning er ris til egen røv

– medmindre man bruger egnet materiale. Sort UV-plast er bedst, men i en snæver vending kan fx en dør eller andet affald bruges til mindre mængder.
Sort UV-plast siges at opvarme de øvre jordlag så meget at frøene dør.
Kæmpebjørneklo finder vej op mellem kampesten, sandkorn, jordpartikler, træstammmer, haveaffald, murbrokker ….. og gør bekæmpelse ret umulig, da rødderne bliver for dybtliggende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *