Citat fra admin på 12/07/2024, 6:59

Mange tak for det gode spørgsmål. Ja, rød hestehov er med rette berygtet; især langs åer.
Jeg har hørt at græsning især skader hestehov ved at dens kraftige knolde trampes i stykker. Det skulle være meget effektivt (knoldene er vist fortykkede jordstængler / rhizomer).

Jeg har også hørt at gentagen nedskæring (med le) skulle virke godt. Jeg kender ikke data om hvor hyppigt og langvarigt der har givet hvor god virkning. Måske kan nogen oplyse os alle?

I forlængelse af det med trampning af knoldene, ku man så tænke sig at målrettede angreb på dem kan reducere og i sidste ende fjerne bevoksningerne? Måske med skarpe redskaber a la rhizomskærer eller letvægtsspader?
Mon nogen har lavet systematiske forsøg med dét?

Der er jo altid det med tildækning (med sort plast eller andre midler) at det ikke kun dræber mål-arten, men alt fotosyntese-afhængigt, der dækkes. Det skal man ihvertfald altid ha med i sine planer.

Når en dominerende art fjernes, gør man altid klogt i at tænke langsigtet: Hvad håber man at der kommer bagefter? Og hvad er sandsynligt? Kan og skal man gøre noget for at styre udviklingen i en bestemt retning - eller ihvertfald væk fra nogle uønskede?
Det ses fx meget tit at tætte bevoksninger af kæmpebjørneklo afløses af ligeså tætte brændenælde-helveder. (Ja, jeg ved godt, og er enig i at brændenælder også er godt for noget - men alligevel. Var det det, man ønskede, og var det det, der kendetegnede området forinden?)

Nå, hvorom alting er: Måske har nogle i netværket flere og præcisere erfaringer?

Citat fra Gæst på 15/07/2024, 19:23

Ebbe Nordbo, DN Lejre har på opfordring delt disse erfaringer og overvejelser.
(Det er jeg naturligvis meget glad og taknemmelig for på netværkets vegne)             :

'projekt' er alt for stort et ord for min beskedne indsats overfor Rød hestehov.
Jeg har de sidste 4 sæsoner blot slået arten langs den vestlige brink og i selve å-lejet på en ca. 1 km strækning af Lavringe å, med en tydelig men bestemt ikke fuldendt effekt ! Her følger lidt om min fremgangsmåde og nogle tanker om stor-skala bekæmpelse:

Min metode har været at slå med skrub-le 3 gange i foråret/tidlig sommer. Første gang efter at blomstringen har toppet: det er af to grunde smart at lade blomstringen forløbe, dels fordi (honning)bier nyder godt af dens pollen på et ellers magert tidspunkt af året, dels for at lade planterne anvende mest mulig af deres energi på et frugtesløst projekt (i & med at der i DK kun findes han-planter). Så første gang er normalt medio til ultimo marts, derefter ideelt ca. 3 uger senere og igen ca 4 uger senere, men tidspunktet afhængigt af vejr, tilvækst (og mine øvrige forehavender). Efter 3 slåninger har ikke alle Hestehov-planter opgivet, men bestanden er kraftigt udtyndet, andre plantearter har fået et fortrin eller ihvertfald en chance i konkurrencen, og snegle (med åbenbar forsmag for Hestehov) har taget effektivt over i bekæmpelsen.

Jeg arbejder efter tanken, at andre plantearters konkurrence (om lys) er det stærkeste våben, når jeg hverken kan grave alle jordstængler op eller sætte dyr (eller mikroorganismer, specifikke for Hestehov, hvis de kunne identificeres eller opfindes ?) til at foretage bekæmpelsen. Derfor slår jeg så selektivt som muligt, dvs. jeg prøver mindst muligt at ramme alle andre, omkringstående arter, som i sidste ende er de væsner som skal holde Hestehov i skak og iøvrigt beskytte brinkerne mod vandets erosion. Af samme grund klipper jeg helst øverligt, dvs. kapper blot Hestehovens bladplade af, i tilfælde hvor Hestehoven står tæt omkranset af andre arter; den efterladte Hestehov-bladstængel gengror ikke og er betydningsløs for de øvrige arter, og med en øverlig kapning får de andre arter dermed en konkurrence-fordel.

Negativt betyder det selvfølgelig, at jeg ikke får ram på unge, undersætsige skud af Hestehoven, men de har så kæmpet sig frem i lyset ved næste slåning, og jeg er ret overbevist om at en stærkt selektiv klipning er mest effektiv på sigt. Det gælder selvfølgelig ikke i sådanne pletter, hvor Hestehoven dækker 80-100 % af jordbunden, som det ofte er tilfældet de første år man slår i en gammel Hestehov-bestand, - men selv dér kan det være smart ikke at le-slå helt i bund/langs jordoverfladen, hvis der blot er antydning af anden vegetation som kan yde sit bidrag til konkurrencen om lys.

Hestehov i selve åløbet kan også med fordel le-slås på samme måde (selektivt og øverligt). Her kan man desuden med hænderne få fat i selve jordstænglen (rhizomet), som ofte ligger lige i bundfladen, og trække den op. Det er hårdt arbejde, som man måske højst orker 1 gang om året, men det er nok til at give en væsentlig effekt. Man skal selvfølgelig passe på med arbejdet ikke at ødelægge den følsomme, lodrette del af brinken, i tilfælde hvor jordstænglen passerer mellem å-bunden og den faste jordgrund; det er smart at medbringe et ørnenæb til at klippe (den ganske tykke) jordstængel der hvor den møder brinken.

Man skal huske, at jordstænglen og dens rødder er Hestehovens (i praksis eneste) infektøse del, - og meget aggressivt infektøse, også i mindre stykker.  Så en 'konfiskeret' jordstængel skal selvfølgelig deponeres på en måde så den ikke gengror på stedet eller føres længere ned ad åen ! Ideelt bør konfiskerede jordstængler bringes til den kommunale forbrænding og lune vores vinteraftner, men det kan måske blive uoverkommeligt. Hvis de kan henligge på en hårdttrampet tør jord i bagende sol, taber de ret hurtigt pusten og visner væk.

Min indsats er jo på en meget lille, og i bogstavelig forstand meget snæver skala (brink af 2-5 meters bredde). På en større areal-skala er årligt gentagen forårs-græsning eller permanent græsning mig bekendt meget effektiv, hvis man sætter får eller kvæg (eller måske heste ??) på jobbet; men næppe geder, som jo foretrækker vedplanter, eller svin, som fjerner al vegetation. Svin og kvæg ville selvfølgelig ikke være nænsomme ved åbrinkers struktur.

En entreprenør/landmands-indsats på stor-skala uden dyrs græsning ville jeg tro også burde udnytte andre plantearters konkurrence ved, gentagne gange i sæsonen, at maskinklippe Hestehoven ret øverligt mhp at ramme Hestehovens bladplade men bevare andre artes undervækst. Ved virkeligt fuldtdækkende Hestehov-bestande kunne årets første bekæmpelse måske med fordel udføres med et systemisk herbicid. For alt i verden bør man ikke bearbejde feltet med nogen form for jordfræser, som blot fordeler rhizomet meget effektivt og tæt over hele arealet og samtidigt udrydder anden vegetation: resultatet bliver en monokultur af Hestehov !

Opgravning og fjernelse af alle stumper af rhizom på stor-skala er vel en teoretisk mulighed; i givet fald bør den straks følges op af såning/udplantning af ønskværdige, konkurrencestærke arter for at undgå ny-invasion af alskens andre opportunistiske invasive eller på anden måde uønskede plantearter.