NaturDiversitet

NaturDiversitet
Ordet biodiversitet er hot, og handler om livets mangfoldighed. Man hører også fx ”biomångfald”, og varianten artsdiversitet. Nogle tror nok at det kun gælder arternes mangfold. Andre, der ellers i dén grad ved bedre, stirrer sig tilsyneladende blinde på dét; og især på de mest sjældne arter her i den 6. masseuddøen.

Men biodiversitet handler også om forskelle indenfor arten (både genetisk variation, og efter min smag også variationen i tilfældige livsomstændigheder, individuel historie osv).
Og om vidt eller lidt forskellige økosystemer, plantesamfund, biotoper, levesteder, geografier osv; så længe det er en del af jordklodens store netværk af liv: biosfæren. Som vi mennesker jo så oplagt er en del af, selvom vi laver mange dødlignende biotoper og bekriger mange medskabninger.
Natur står også for det mangfold af små og store oplevelser med naturaspekter (s.d.), vi møder til hverdag og fest. Ikke kun de levende, men også klipper, bølger, byger, dale, afstande, udsigter, modvinde, mørke, stjerner …… bliv selv ved. Og livsytringer i os selv og hinanden, og vore husdyr og potte- eller nytteplanter.

Jeg er meget inspireret af nogle svenskere, finner og nordmænd, der ved utroligt meget om natur og er meget fortrolige med den. Og har meget mere end os. Jeg er i forening med dem, og det slår mig hvor naturligt, resten af Norden ta’r at fed natur tit er i helt tæt symbiose med kulturmiljøer, lige fra gamla ängslador, over slåttemyr i århundreders hævd, til dunvær hvor edderfugle indlogerer sig i små redehuse mod en afgift i form af dun.

Samerne i Sapmi reklamerer nok med ”Europas siste villmark”, men de smiler mildt ad turisterne, som ikke ser hvor stærkt samekulturen præger hele naturen deroppe.
Skandinaviens fineste natur er slet ikke forbeholdt urørte ”selvforvaltende” områder.

Det er Danmarks heller ikke, selvom vi under indtryk af overdreven opdyrkning har fået den fornemmelse. Der ér meget areal i Danmark, hvor naturaspekterne har alt for trange kår. Både de sjældne og de trods alt mere almindelige – men desværre ikke de alt for dominerende.
Men det betyder ikke at der ikke er spændende natur – i min lille latterlige have; i Esbjerg havn; i Rådmandshaven i Næstved; i Odense å; i Frederiksberg have; i det varierede landbrugslandskab på Røsnæs; på Tadre mølles hø-eng og i din latterlige lille hverdagsnatur, fx.

Det betyder heller ikke at de ganske almindelige admiraler og nældens takvinge og mariehøns mm er værdiløse, eller at de -ganske rigtigt ofte sørgelige- rester af natur i agerlandets små biotoper som hegn, vandhuller og krat er ligegyldige og roligt kan skrottes til fordel for selvforvaltende storslået natur i reservater langt herfra.

´Nej selvfølgelig ikke’ tænker du måske.
    Men der kører faktisk for tiden en naturDiskussion, hvor nogle ved bedre at det gør det. Desværre mindre Dialog end Debat – eller ligefrem polemik. Mellem folk, der alle brænder for Danmarks natur, og glæder sig over mange af de samme oplevelser, men som skændes om den rette lære.
Alt for længe har alt for lidt dansk natur haft plads og fred nok. Det har længe været velkendt, og nu har gode kræfter endelig fået gang i en slags paradigmeskifte, hvor landets beslutningstagere og vælgere begynder at erkende værdien af vildhed, uforstyrrethed og selvforvaltning i form af naturlige dynamikker.
Dejligt.
Men i dén pendulbevægelse er en række kyndige og dygtige biologer røget over i en enøjet og overivrig retorik med bedrevidende arrogant nedgøring af andres perspektiver. En polemisk,form der måske er smittet af fra Akademia, som efter sigende har tradition for spidse albuer og hårde uforsonlige debatter. Og som ihvertfald frastøder mange, der reagerer med forargelse eller vrede, hvad der nok sætter ekstra fart i den onde dobbelthelix.
Det er ret sørgeligt, for både det nye ”vildhedsparadigme” og de mere traditionelle indsatser for pleje af ”den lille” natur og ”den tamme” har værdifulde og vigtige bidrag til Danmarks naturDiversitet. Kunne vi dog enes om at vi vil have mere og bedre natur af mange slags?
IKKE på bekostning af hinandens naturDarlings, men i så god synergi som mulig.
Striden gavner mest dem, der i praksis ikke vil naturens vel.