Naturbrand
1: Det er ”smart” at brande en virksomhed som grøn eller naturvenlig eller klimabevidst eller noget andet hykleri. Det kaldes også ”greenwash” = grønvask, og det er enormt sølle, og forhåbentlig også flovt at blive grebet i, Men det kan være svært at gribe hyklere på fersk gerning, for man kan være nødt til at kigge lidt dybere i, hvadd de faktisk gør, end hvad de faktisk lyver om / praler med / hvad man nu end vil kalde det (der kan naturligvis også være realiteter bag brandingen. Man kan stadig bag-bedrevidende undre sig over, hvorfor de pludselig og først nu begynder at prale med noget, der egentlig bare burde være naturlig sund fornuft. Nogle -fx en del genbrugsvirksomheder- kan dog med god ret og stilfærdig, uopstyltet sprogtone fortælle om at deres virksomhed bygger på sådanne sunde principper).
2: Store katastrofiske naturbrande som der i fjor har været meget fokus på, fx i Amazonas, og omkring nytår i Australien er ødelæggende og skræmmende. Naturområder med stor størrelse og / eller kort adgang til andre lignende biotoper er dog gode til at genoprettte sig. Naturens arter arbejder hele tiden på at formere sig og kolonisere. Når verdens naturområder er så formindskede og fragmenterede som de er i 2020, mangler der dog ofte de nabo-områder og arter, det kræver. Hvis fx et gammelskovs-område brænder, var dét måske det eneste sted i et meget stort område (i hele verden, måske), hvor nogle af de arter, der futtede af levede. Så kan de komme på listen over masseuddøen.
3 Mange naturområder er helt afhængige af en rask naturbrand nu og da. Ét eksempel er skove med træer, hvis tykke bark overlever branden (fx redwood og mammuttræ og mange andre), men som ville tabe i konkurrencen med hurtigere træer, hvis ikke skoven blev nulstillet af og til. Mange frøhviler brydes kun eftter meget høj pludselig opvarmning.
Et hjemligt eksempel er den jyske hede, som internationalt hedder noget i retning af atlantisk kystlynghede. Den strækker sig langs atlanterhavskysten fra Portugal til et sted oppe i Norge (med afbrydelser), og er godt i gang med at forsvinde næsten alle de steder, den ikke vedligeholdes med pleje; især afbrænding. (næsten alle, men der findes også små undtagelser. Naturen er ikke så enkel og sort-hvid). Man kan (roligt) sige at lyngheden ikke er naturlig, men et kulturprodukt / kulturlandskab med markante naturaspekter (se opslagsord: Naturaspekt). Det gør den ikke ringere, men tvært imod endnu mere interessant. Læs (lidt) mere i Lommen 50.
At brænde natur for at jagtens eller afgrødedyrknigens skyld er en helt naturlig menneskelig reaktion på besværlighederne ved at jage eller dyrke uden den smarte og meget effektive teknologi. Der er en meget lang og spændende kulturhistorie forbundet hermed (se bl a Lommen 49 og referencer heri), som kan åbne moderne øjne for et meget overset aspekt af menneskets måske millionårige ild-historie.
4 Idag og i Danmark er ild i landskabet et vigtigt, men lidt glemt og overset middel til at få noget lysåben natur plejet på en fin måde, der ikke koster så forbandet meget. Ifølge erfaringer, bla fra danske og norske lyngheder (med mere) og især fra sandede overdrev i Halland (Sverige), men også Danmark kan afbrænding give meget rig biodiversitet meget hurtigere og bedre end andre gængse metoder. Gravhøje er et godt eksempel, men der foregår også interessante afbrændinger af fx startilgroede moser og strandenge plagede af fx rørhvene, blåtop eller strandkogleaks, der kvæler og udkonkurrerer en mere tiltalende og varieret blomstrende vegetation.
