Gengivet med tilladelse fra URT.
(Hent d 7 billeder af artiklen eller læs teksten “rent” længere nede.)
Skærmelmene (Ulmus laevis) ved Roskilde
Af Finn Okkels, Bo Kærgaard Jensen og Bjørn Petersen
Vi har indenfor de sidste 3 år opdaget flere og flere skærm-elm-træer i naturområdet umiddelbart vest for Roskilde og konstateret at der i området er en relativt stor selvforyngende bestand af skærm-elm med en aldersfordeling fra helt unge til meget gamle træer.
Skærm-elm angribes normalt ikke af elmesyge, så breder skærm-elm sig, kan vi måske fremover igen se mange gamle elmetræer i naturen
I området omkring Rørmosen vest for Roskilde støder man her og der på gamle, ofte krogede og nærmest skulpturelle elmetræer, hvoraf flere er langt over 100 år gamle.
Hvorfor er de ikke døde af elmesygen, der især siden 1980erne har hærget i Danmark (og store dele af verden i øvrigt), og udryddet stort set alle vore gamle elmetræer inden de bliver gamle? Elmesygen angriber og dræber fortsat nye skov-elm (Ulmus glabra) og småbladet elm (Ulmus minor). Andre elme i Rørmosen bliver tydeligvis angrebet af elmesyge i en ret ung alder, så sygdommen og elmebarkbillerne findes lige omkring de store gamle elme. Alligevel bliver de ikke syge.
Alle de gamle elmetræer i området og også en del af de yngre er den i Danmark hjemmehørende, men meget sjældne skærm-elm (Ulmus laevis). (billede 2)
Kendetegn
Man kan kende skærm-elm på at bladnerverne ikke er gaffelgrenede af betydning som på småbladet elm og skov-elm. Desuden er skærm-elmens bladoverside glat ligesom småbladet elms, mens skov-elms bladoverside er ru. (Billede 3).
Som billede 2 viser, har ældre skærm-elm ofte mange vanris og et flage-agtigt barkmønster. De to andre har furet bark, og småbladet elm desuden ofte påfaldende brede barklister. Skærm-elms blomster er langstilkede og smukt hængende; de to andre har kortstilkede blomster og nærmest kugleformede blomsterstande. Skærm-elmens frugter (manna) er lidt mindre end de to andre arters, og i modsætning til dem tydeligt randhårede.
Skærm-elm er normalt et par uger senere end de to andre med løvspring. Mange ældre træer danner desuden iøjnefaldende brætrødder som leder tanken hen på eksotiske sumptræer. (Billede 4 5 og 6.)
Elmesyge
I litteraturen anføres at skærm-elm er lige så modtagelig for elmesyge som de to andre danske elmearter, hvis skærm-elm inficeres eksperimentelt. I naturen undgår de at blive smittet, fordi de elmebarkbiller der spreder elmesygen normalt ikke angriber skærm-elm. Måske skyldes det at skærm-elm i barken indeholder stoffet alnulin som er påvist at virke afskrækkende på elmebarkbiller /1/. Det er derfor også et kendetegn for skærm-elm at de som store træer stort set aldrig er halv-visne eller mistrives som følge af elmesyge. Derimod angribes kun skærm-elm og ikke de andre to elmearter af en mide der forårsager dannelse af filtgaller, hvilket også kan bruges som et kendetegn /2/
Forekomst i Danmark
Skærm-elm er hjemmehørende i Danmark og statistisk-arkæologisk analyse af pollenforekomster viser at den var udbredt i hassel-fyrretiden for næsten 10 000 år siden. I Danmark har vi nogle små og ganske få bestande af skærm-elm på Falster, Lolland og Syd-Sjælland /3/. Det formodes at der er tale om oprindelige bestande. Skærm-elm plantes meget sjældent men optræder dog en sjælden gang i parker og haver.
Vi er blevet opmærksomme på at skærm-elm også vokser i hvad der har vist sig at være en selvforyngende bestand i og omkring Rørmosen (som er dækket af urørt skov og græsningsskov) umiddelbart vest for Roskilde. Træerne forekommer i et aldersspektrum fra få år gamle til meget store og gamle træer, hvor de ældste på baggrund af forskellige optegnelser formodentlig er ca 170 år gamle /4/. Det brede aldersspektrum, herunder forekomst af helt unge træer viser at der løbende igennem en lang periode er vokset selvsåede træer op i området. En lille gruppe selvetablerede skærm-elme blev som de første opdaget i 2018 og derefter har vi opdaget at der nok vokser mere end 50 skærm-elme i den del af området vi har lavet observationer i. Træerne er efterfølgende også blevet registreret af andre i Naturbasen.dk. En del af fundene er understøttet af billeder og træerne er ret præcist lokaliseret i Naturbasen /5/.
I en afhandling fra 1950, beskrives alle de dengang kendte forekomster af skærm-elm i Danmark; bl.a. en elme-alle langs Sortesti, som gennemskærer Rørmosen, hvor gamle skærm-elm udgjorde en væsentlig del af de allerede dengang gamle træer /6/. Da elmesygen rasede i slutningen af 1980erne og begyndelsen af 1990erne blev de smukke gamle elme desværre fældet af Roskilde Kommune og erstattet med ask. Man troede dengang at pandemien kunne bremses ved at fælde forebyggende, og var åbenbart ikke opmærksomme på at mange af træerne var skærm-elm. Så den smukke gamle alle og de plantede skærm-elm-træer gik tabt.
Fornyelse / formering
Mange nye skærm-elme er skudt op fra de gamle stød efter alle-træerne. Støddene er ved at formulde men de nye skud klarer sig fint. Når de er fri for elmesyge har smitten heller ikke været i træerne, da de blev fældet. De sidste alle-træer blev fældet i vinteren 1993-94, altså for næsten 30 år siden. Da skærm-elm-frø kun bevarer spireevnen i jord i ganske kort tid, stammer de nye frøplanter altså ikke fra frø fra de gamle plantede træer. Man må derfor betragte bestanden som selvforyngende. (Billede 7.)
I afhandlingen fra 1950 blev der beskrevet opvækst af skærm-elm-frøplanter mellem alleens træer. Så også for mere end 70 år siden formerede skærm-elm sig altså ved selvsåning i området.
Historie og økologi
Skærm-elmene er også registreret af en lokal botanik-interesseret gymnasielærer i 1874, som allerede dengang nævnte alleen, der altså er plantet en gang midt i 1800-tallet./4/. Dengang var den lokale kunstgartner Wendt involveret i anlæg af parker mv, blandt andet ved det nærliggende Sct. Hans Hospital, i Roskilde kommune og ved Ledreborg slot. Wendt var indehaver af Wendts Planteskole Og Frøhandel /7/, som lå på Sct. Jørgensbjerg ca 1 km fra Sortesti. Det er altså meget sandsynligt at skærm-elm-alleen ligesom rækken langs Kæpskoven på Sct. Hans var Kunstgartner Wendts værk. Frantz Vilhelm Wendt var dybt fagligt funderet, udgav skrifter om frøavl og sortsregistrering/-kontrol, og blandt andet et værk om indsamling af frø af vilde plantearter. Han havde plantekundskab til at vælge en sjælden art som skærm-elm til Sortesti (som i øvrigt er befæstet med sorte slagger fra Sct. Hans, deraf navnet ”Sortesti”) og til den fugtige rand mellem hasselskov og eng. Skærm-elm kan vokse i sumpede områder og med sine brætrødder stå fast i blød jord. I de dele af Rørmosen der hyppigt oversvømmes, står skærm-elmene dog som regel på forhøjninger så vandet ikke når op til stammen i vinterhalvåret. På vandløbsbrinkerne er det også tydeligt at de ikke naturligt vokser længere nede end 60-80 cm over vandoverfladen. Der er altså tydeligvis grænser for deres hydrofili, selvom det mest er i sumpede områder, de sår sig selv. Som plantede klarer de sig fint på normal tør jord. Måske kræver frø og kimplanter vedvarende høj fugtighed for at spire og vokse op?
Proveniens og arts-renhed
Skærm-elm er ikke nævnt i de bevarede frø-og plantekataloger fra Wendts Planteskole og Frøhandel, som vi har kunnet opspore /7/. Kunstgartner Wendt udgav flere lærebøger, hvori bl.a. høst af frø fra vilde planter omtales og metoderne gennemgås, så det er muligt at de plantede skærm-elme er af dansk proveniens – og det kan ikke udelukkes at de var fremdyrket fra lokalt høstede frø af vilde skærm-elm i en naturlig og oprindelig bestand i Rørmosen og/eller i Kæpskoven.
De skærm-elm, der sælges i danske planteskoler i dag og hvor proveniensen oplyses, stammer fra Slesvig-området. Hvis det samme gjaldt for et par hundrede år siden, er skærm-elmene ved Roskilde måske en del af den ”syddanske” skærm-elme-population.
Det er ikke sandsynligt at Sortesti-alleen blev tilplantet med podede alle-træer (i form af en udvalgt sort), da de så ville udgøre en enkelt klon. Da skærm-elm ikke er selvbestøvende og kun under eksperimentelle forhold er påvist at lave krydsninger med de andre danske elme-arter, ville podede planter ikke kunne frøformere sig. Når der ikke opstår hybrider mellem skærm-elm og de to andre er det nok fordi skærm-elm ofte blomstrer lidt senere end de to andre elme-arter (som hybridiserer indbyrdes). Skærm-elm er også insektbestøvet, og da de to andre udelukkende er vindbestøvede vil insekter ikke kunne krydsbestøve. Succesraten for hybridisering-under eksperimentelle forhold er meget lav, hvilket antyder at der nok også er inkompatibilitet mellem skærm-elm og de to andre arter. Det vides i øvrigt ikke om de ganske få eksperimentelt fremstillede hybrider mellem storbladet elm og skærm-elm er fertile.
Alt i alt sker der formentlig ikke ret meget genetisk opblanding mellem skærm-elm og de andre elme. Det er med til at forklare at den kan vokse som artsmæssigt rene bestande i områder med masser af skov-elm og/eller småbladet elm. Et mindre genflow kan dog ikke helt udelukkes og der er jo i princippet et stort selektionspres til fordel for indkrydsning af resistens (f.eks. baseret på stoffet alnulin) mod elmebarkbiller fra skærm-elm til de andre elmearter.
Så længe elmesygen hærger i de naturlige bestande af skov-elm og småbladet elm vil skærm-elm sikkert langsomt blive mere og mere udbredt.
Lidt kulturhistorie
H.C. Andersen og kunstgartner Wendts veje har krydset hinanden, og det er sandsynligt at digteren har mødt den dengang berømte repræsentant for det bedre roskildensiske borgerskab under digterens hyppige ophold i Roskilde og udflugter til egnens godser. Wendts have på Sct. Jørgensbjerggården var en kendt attraktion dengang. Wendt stod også bag parkanlæg på Ledreborg Slot og andre godser. I eventyret ’Gartneren og Herskabet’ beskriver H.C. Andersen en usædvanligt dygtig, men underkendt gartner, der er meget nyskabende og ligefrem etablerer et have-/parkafsnit med indsamlede vilde danske plantearter. Det er nærliggende at Wendt har været inspirationskilden til eventyret (som på underfundig vis også er en metafor for hvordan H.C. Andersen selv efter at være blevet kendt ikke oplevede sig værdsat efter fortjeneste i de familier og godser han gæstede). Også det antyder at der i området blev indsamlet frø og plantet vilde danske plantearter.
Mon skærm-elm også optræder i parker og anlæg ved godserne og i andre naturområder i omegnen? Ser man nutildags gamle elmetræer er det værd at undersøge om det kan være skærm-elm.
Fremtiden
På Den Danske Rødliste 2019 anføres skærm-elm som ’næsten truet’ (NT), mens den på Den Danske Rødliste 2011 blev anført som ’truet’ (EN). Det anføres i 2019-udgaven at skærm-elm er i fremgang og at selvforyngelsen som regel er fin på de ganske få kendte voksesteder. Da skærm-elm normalt ikke angribes af elmebarkbiller er elmesyge ikke en trussel mod arten. Man må formode at skærm-elm vil blive mere almindelig og på et tidspunkt får vi sikkert igen mange flere gamle elmetræer i naturen i form af skærm-elm. For tiden plantes forskellige nyere sorter af elmesyge-resistente multi-krydsninger af elmearter, der ikke er hjemhørende her og som er kloner/sorter (dvs. genetisk set er helt ens individer). Der kan imidlertid være store fordele forbundet med i stedet at plante skærm-elm af dansk oprindelse i parker, læbælter og alleer, idet den genetiske baggrund er langt bredere end i en klon og arten er hjemmehørende i Danmark og næppe udvikler sig invasivt. Skærm-elm producerer ligesom de to andre danske elme-arter store mængder manna (elmefrø), som spiller en rolle som føde for dyr i naturen.
Særligt positive egenskaber ved skærm-elm er at den er både vind- og insektbestøvet, hvor de to andre danske elmearter kun vindbestøves. Den understøtter altså insekterne. Den er ligesom de to andre elme-arter vært for sommerfuglen Det Hvide W. Derfor har man i områder i Europa hvor elmetræerne har været ved at uddø plantet skærm-elm, for at redde Det Hvide W fra lokal uddøen. For folk der er interesseret i indsamling af vild mad kan skærm-elmens frø ”manna” bruges som salatdrys på mange forskellige retter.
Litteratur
/1/ Ulmus laevis. https://en.wikipedia.org/wiki/Ulmus_laevis
/2/ Møller, P. F. og Staun, H. (2019). Danmarks Træer og buske. Koustrup og Co, 2019, Vol 2(4), side 107-108
/4/ Thomsen, C. (1874). Roskilde-Egnens Flora. I. Karkryptogamer og blomsterplanter. H.A. Müllers Bogtrykkeri, side 28. Fås digitaliseret fra Harvard University, USA
/5/ Naturbasen https://www.naturbasen.dk/art/15960/skaerm-elm
/6/ Østergaard, J. (1950). Skærm-elm, Ulmus laevis Pall. Et bidrag til vor viden om artens forekomst og trivsel i danske haver, parker og skove. Dansk Dendrol. Årsskr. (1950) Vol. 1, s. 1-38.
/7/ Wendt, F.W. (1878). Prisfortegnelse over Rodfrugtfrø, Kløverfrø, Økonomifrø og Sædearter, Kartofler, Træ- og Skovfrø, Have- og Blomsterfrø fra Franz Wendts Planteskole og Frøhandel. Katalog udgivet af Franz Wendt
Et bredt udsnit af den øvrige (anvendte) litteratur kan fås ved henvendelse til Finn Okkels
Forfatterne
Konsulent, forskning og forædling i eget og internationale firmaer, helsestoffer.
Introducerer grøntsagsafgrøder baseret på vilde danske planter i år. Kontakt: finnokkels@yahoo.dk
Bo Kærgaard, cand. .mag.
Pensioneret gymnasielærer, botanik- og generelt naturinteresseret. Bor tæt ved Rørmosen og har i en årrække gjort botaniske observationer i området.
Bjørn Petersen
Biolog og naturvejleder. Assimilerende direktør i Bjørns Naturtjeneste bjørnus.dk
Aktiv i DN Roskilde dn.dk/roskilde og Nordisk KulturlandskabsForbund kulturlandskab.org
——————————————–
Billedtekster :
Billede 1 og 2. Skærm-elme på den sumpede jord langs skovbrynet mod øst ved “Inspektørens Eng” i en bevoksning der på ældre kort kaldes Kæpskoven. Den ligger øst for Søndre Alle, som afgrænser Kæpskoven mod vest.
Træerne har talrige vanris, både på stammer og tyndere grene; selv højt i kronen. Bemærk også det flage-agtige barkmønster. Fotos Bjørn Petersen.
Billede 3. Et skærm-elm-blad med undersiden op. Man ser tydeligt de lige sidenerver der stort set ikke danner gaffelgrene. Foto Bjørn Petersen.
Billede 4. De langstilkede og hængende blomsterskærme hos skærm-elm. Skærm-elm-blomsterne bliver både vind-og insektbestøvet. Foto Finn Okkels.
Billede 5 og 6. Tv et skærm-elm-træ i et område af Rørmosen, hvor der står vand i vinterhalvåret. Man ser tydeligt den ofte rødlige og flage-mønstrede bark. Desuden ses de for skærm-elm karakteristiske brætrødder, der ikke optræder hos de to andre elme-arter. Træet til højre vokser midt i selve Kæpskoven og er noget yngre end de meget gamle krogede træer i skovbrynet (se billede 1 og 2). Foto Finn Okkels
Billede 7. Skærm-elm der vokser fra stød. Foto: Finn Okkels.
(Med tilladelse fra forfatterne og URT)
Pingback:Skærm-elm i Kæpskoven – Bjørns Naturtjeneste