Baggrund om skærmelmene og stedet:
“Kæpskoven” på Sct. Hans er ikke en kæpskov. Navnet er på en eller anden måde flyttet fra den rigtige kæpskov til dén, der i nutiden bærer navnet, men som ikke rummer en ærlig hasselbusk.
Den rigtige kæpskov er rig på hasselbuske, der har kunnet levere båndkæppe, som før i tiden var et vigtigt og nødvendigt råstof til tøndebånd, uden hvilke de nødvendige tønder til korn, sild, kalk, smør,tjære ….. ja alt muligt ikke kunne laves.
Og på et rigtig gammelt kort, står navnet “Kæpskoven” på det rigtige sted, nemlig i skovstykket som rummer tennisbanen – altså mellem Søndre alle og Inspektørens Eng.
Dér i den rigtige gamle kæpskov står 24 skærm-elme, som jeg d. 11/8 2022 har afmærket med rødhvide bånd efter aftale med Roskilde kommune.
Senere skal der skiltes, så både publikum og de, der skal passe området kan kende dem. De ligner de vore almindelige elmearter en del, selvom det egentlig ikke er så svært at se forskel, når man først har lært det.
Der vokser i øvrigt også andre spændende og flotte træer i den rigtige kæpskov. Den skal naturplejes med målrettet rydning af især ahorn. Det kan fremhæve de finere eksemplarer og give de biologisk værdifulde arter bedre udviklingsmuligheder.
Roskilde kommune ejer siden april 2022 næsten hele “Vesthospitalet” og de naturfredede dele af Østhospitalet, og er ved at indføre det nye navn (med gammel klang, men anden søge-ords-stavning end det gamle): “Sankt Hans” til sin nye ejendom, der skal udvikles til ny bydel. Det bliver spændende og svært.
Jeg og andre hjælper med at forsøge at bevare og fremme naturværdier og kulturværdier så meget som muligt. Det er spændende og svært. Blandt andet har DNs Naturplejenetværk planlagt at trække små ahornplanter op i maj 2024 inden de bliver store og igen slører billedet (og hæmmer biodiversiteten).
Baggrund om arten:
Den i Danmark ret sjældne elmetræ-art, skærm-elm (Ulmus laevis) har en pæn bestand i Roskilde; specielt på Sct. Hans Hospital og langs Sortesti. Tidligere var de flere, men under elmesygens hærgen i 1980-’90-erne blev mange fældet – selvom vi nu ved at den modsat de andre faktisk ikke smittes. Så dem, der er tilbage er dem, de grønne afdelinger ikke opdagede dengang.
Bestanden(e) er både smukke og biologisk værdifulde som de er – OG desuden kulturhistorisk interessant(e), fordi de vides at stamme fra den i 1800-tallet vidt berømte og dybt respekterede Kunstgartner Wendt (med sin flotte have, der dengang var et trækplaster og en demonstration af høj kunstgartnerisk faglighed).
På en eller anden måde havde han skaffet en hel del skærm-elm-planter (måske fra frø på Lolland, hvor arten er mindre sjælden – ren gisning) som blev plantet ud i nærområdet; bl a på Sct. Hans, hvor en bestand på -såvidt jeg har talt- 24 eksemplarer endnu lever – og for fleres vedkommende 
er utroligt flotte i deres karakterfulde former formet af levet liv gennem snart 200 år.
Også langs Sortesti, der ellers blev fældet i sin helhed (som del af en velment, men nok ikke helt vel gennemtænkt landsdækkende bestræbelse på at standse smittevejene til elmesyge) har flere planter overlevet. Nogle formentlig opstået ved selvsåning; andre er tydeligvis stød- eller 
rod-skud af de fældede og altså raske allétræer.
Finn Okkels har beskæftiget sig ret indgående med begge bestande og bl a været hovedforfatteren bag en god artikel i det botaniske tidsskrift, URT nr 45 (2021:2).
Læs teksten og se affotografering af den her.
Der er meget mere at fortælle om skærm-elm, både dem ved Roskilde og i det hele taget.
Sig til, hvis du er mere interesseret.
Eller læs artiklen fra URT.
Mærkebånd om skærm-elme
En lille dejlig opgave: At finde + mærke alle (24, blev det) skærm-elme i den rigtige kæpskov på Sct. Hans.