Ladegårdsengens Græsningslaug

Vil du være med i Ladegårdsengens Græsningslaug?

Vær med til at støtte at “Ladegårdsengen” ved Ladegårdsstien græsses af husdyr, som skaber bedre levevilkår for vilde blomster og anden natur. Som medlem af Græsningslauget bidrager du til at det rekreative område bibevares og ikke inddrages til bebyggelse. Du kan deltage aktivt i arbejdet på engen, være med i fælles arrangementer og samvær, eller blot støtte laugets arbejde.

Ladegårdsengen har været græsset af får og køer siden 2007, efter at området blev hegnet for private midler og på Græsningslaugets initiativ. Formålet var, og er, at øge områdets rekreative og biologiske værdi. I de forløbne 15 år har området ændret sig til at blive en fin lille naturperle.

Hvis du har lyst til at være aktiv i Græsningslauget, er du meget velkommen! Vi kan byde på fælles arbejdsdage hvor vi ordner diverse praktiske opgaver, såsom at vedligeholde hegn, fjerne tidsler, brændenælder og engbrandbæger. Græsningslauget afholder også sammenkomster i løbet af året, hvor vi hygger og snakker om dyrene, hvordan engen og dens liv udvikler sig, og deler erfaringer og ideer til fremtidig drift og aktiviteter.

Hvis du vil vide mere, eller være med, kan du se på vores opslag ved indgangene til folden, skrive til
ladegraeslaug@googlegroups.com finde os på Facebook, eller tilmelde dig på
https://bit.ly/LadeGraesLaug; du kan benytte QR-kodeme nedenfor. Medlemskab koster 100 kr pr år.

Vi håber at du synes om engen og takker for opbakning og interesse!

Ladegårdsengens Græsningslaug

Har du lyst til at møde os og høre mere om Laugets arbejde, kan du komme til arbejdsdag torsdag d. 15 juni kl 19.21, eller til arbejdsdag og fællesspisning d. 19 august kl. 15:30 -21.


PS: Hent tekst og qr-koder som .pdf her – lige til at printe og hænge op et sted hvor andre ser den.

Lukket for kommentarer.