Hvor kommer de fra?
Oprindeligt fra Kaukasus eller Krim eller deromkring.
I 1800-tallet kom de via planteskoler til danske (og andre landes) herregårdshaver.
De akklimatiserede sig og blev mere frugtbare.
De laver ingen rodskud, men hundredetusindvis af frø.
Frøene spredes effektivt med vand og med mennesker. Ikke ret effektivt med vind og fugle o.a. dyr.
De tunge frø flyver ikke ret langt: ”vindfaner” over åbent areal er normalt under 10 m, har jeg konstateret.
Fugle betyder ikke ret meget, om noget overhovedet. Hvis de spiser frøene, er det den kernen, de spiser, og den går ikke ufordøjet igennem.
Det hyppigste ”infektionssted” er rent faktisk, hvor der ligger en gammel bunke have- eller byggeaffald. Landbrugsmaskiner og entreprenørmaskiner kan slæbe en del frø med.
Og vand! Frøene flyder rigtig godt, og kæmpebjørneklo er kendt for at sprede sig voldsomt langs vand.
Kæmpebjørneklo har nabospredning
Pas på, hvad der fyger over hegnet. Både udefra og indefra. Pas på det gode naboskab.
Samarbejd med naboen. Gør hem den tjeneste at bekæmpe for hem (og undgå hens frø).
Hold særlig godt øje med dine egne. Også nær åer og søer (og små render derhen til).
Kæmpebjørneklo kommer med affald
Meget tit er de kommet med en bunke byggeaffald / haveaffald / entreprenøraffald.
Og spreder sig derfra.
Man finder som regel nogle murbrokker el lign i centrum, når der vokser kæmpebjørneklo ude i isolerede moser o.l.
Så tænk over at det du smider i mosen eller …. ikke bare forsvinder. Noget kommer måske igen!
Man ser tit tætte bevoksninger i entreprenørers spor. Fx i højspændingstraceer.
Så tænk på, hvad der sidder fast af frø – i jorden der klæber til hjul og redskaber osv.
Undgå helst helt at køre i kæmpebjørneklo-områder. Maskinel bekæmpelse er ikke effektiv, og skal som minimum planlægges med omtanke.
Pas især på langs åer, søer og grøfter. Særligt nede ad brinken.
Tit er det meget svært at få øje på planter nede ad en stejl brink.
Gå en tur på naboens side, derfra kan man bedre se sine egne.