I maj måned 2017 rodstak jeg et sted 120 lave planter. Jeg talte dem og tog tid.Det tog 40 minutter i alt, inklusive at finde dem mellem det andet og smide dem i et par bunker.
Altså 3 stk pr minut, altså 20 sekunder pr stk.
Nu hvor de er rodstukket, kommer de aldrig igen; de er endegyldigt døde.
Alle 120 planter var inden da blevet slået, og havde alle et stykke overskåret bladskede, men var i øvrigt i fin form og god vækst. Nogen har altså, måske en uge inden, gået og brugt, jeg ved ikke hvor mange minutter på en absolut nytteløs opgave.
Slåningen har ikke generet planterne ret meget, og hvis de havde fået lov, ville mange af dem have sat blomster og frø i år, helt uden hensyn til slåning eller ej.
Derimod gav slåningen mig lidt gener. Ikke store, men alligevel: På grund af den lidt lavere højde, tog det mig lidt længere tid end det ellers ville.
Værre ville det være, hvis nogen havde leget i græsset, eller måske gået barfodet, og fået saft fra de friskskårne bladstængler på huden, og så solskin. Det kan give noget rigtig grimt og smertefuldt eksem. Man kan også få saft fra ikke-klippede kæmpebjørneklo, men knapt så nemt og rigeligt som fra væskende snitflader.
Moralen er ligetil: Spild ikke tiden med at slå de unge kæmpebjørneklo. Normalt er det rent tidsspilde; ofte gør det mere skade end gavn. Rodstik dem, eller vent til senere og rodstik dem da.