Grundlæggende: Slåning er IKKE effektivt, men i bedste fald en forberedelse eller nødløsning.
Ofte er det et decideret vildspor. Læs selv hvordan.
Advarsler: 1 Græstrimmere og buskryddere giver skyer af svævende saftdråber.
De trænger ind overalt og kan gøre huden overfølsom for UV-lys, fx sollys.
Saftskyerne (aerosoler) kan også give åndedrætsproblemer.
Bruger du mekanisk grej, så husk heldækkende dragt + åndedrætsværn, og god afstand til andre. Også hvis det er i kørende materiel.
2 Slåede planter samler væske i stængel-stubben. Se selv!
Når man selv eller andre kommer, fx for at hindre frø, får man nemt pjask på benene.
Vask det i givet fald straks af med rigeligt vand. Og undgå sollys.
3 Husk at nyslåede planter kan “smitte af” på fx børns eller dyrs bare fødder og kroppe.
At slå kæmpebjørneklo – godt og skidt.
Godt:
1 Ingen nye frø – hvis man gør det grundigt og hyppigt nok. Gentages og gentages.
2 De bliver holdt i skak.
3 De svækkes, hvis man slår dem tit nok. Meget tit! (Men de dør ikke af at blive slået).
4 Er man heldig, kommer der en oversvømmelse og slår stubbene ihjel!
Skidt
Falsk tryghed:
1 Man tror måske, de dør af det – det gør de ikke.
2 Man tror måske, de svækkes – det gør de kun, hvis slåningen er meget hyppig.
3 Man tror måske, der ikke kommer frø. – det gør der, hvis man ikke følger op og holder øje.
Risici:
1 Saftsprøjt eller svævende dråber kan give lysoverfølsomhed, allergi og astma.
2 Afskårne stængler kan give sagesløse børn, hunde og andre barbenede udslet.
3 Når man kommer igen, risikerer man selv sprøjt fra de saftfyldte hule stængler.
4 De lave planter kan skjule sig ”under radaren”, fx bag høje tagrør og andet.
Så man ikke ser at de har dannet panikblomster og -frø.
Konklusioner
1 Slåning kan være med til at forsinke en kommende frø-produktion.
Kæmpebjørneklo må ikke få fred, men skal holdes nede. INGEN NYE FRØ.
2 Slåning kan ikke stå alene. Hold som minimum også godt øje med panikblomster – og hindr modne frø.
3 Hold også øje med enkeltplanter og satellitbevoksninger udenfor selve det slåede område. Ellers får man flere planter år for år.
4 Læg en plan: Hvordan skal planterne på lidt længere sigt slås endeligt ihjel; ikke bare holdes besværligt på vågeblus hvert eneste år?
5 Det kan være en ide at slå store flader for at sinke blomstring, og nemmere komme til –
– og så rodstikke så mange, man overhovedet kan nå.
6 Slåning kan bruges i kombi med andre metoder.
For at “lægge låg på”, og for at forberede rigtige løsninger.
(Og måske vil nogle af de slåede planter dø undervejs.)
Men før eller senere skal man tænke videre.
7 Unge kæmpebjørneklo er sprøde og nemme at slå med le.
Men de skyder hurtigt igen, så de skal slås igen med korte mellemrum hele sommeren og efteråret.
Efter nogle år med hyppig slåning kan man være heldig at enkelte planter dør af mangel på fotosyntese. Men det vil vare længe (evigt?) inden alle er udsultet.
8 Kørende materiel har jeg ikke prøvet selv.
Men jeg har set mange blomstrende planter, der er kørt ned, men vokser videre i liggende stilling med halvknust stængel, og til sidst spreder tusindvis modne frø, kun lidt forsinket.
Tro ikke at sagen er klar, bare fordi en maskine har kørt igennem. Der kan være 100-tusinder af frø (= kommende planter) undervejs.
Helt klart en taberstrategi (læs mere om taberstrategier)
I det hele taget er det dårligt at starte bekæmpelse når de blomstrer.
Hold dem hellere nede lige fra starten af året. Det betaler sig meget bedre.