Rodstikning

Normalt det bedste valg.

Modsat skvalderkål, så dør kæmpebjørneklo, når roden kappes under den rand, hvor stængel og rod mødes (“vækstzonen” – som godt kan være lidt forlænget).
Brug en god, let spade; gerne med smalt buet blad. Fx Fiskars stikspade.
Ikke en drænspade; den er for tung, og tyngde er ingen fordel.
Stik spaden skråt ned og vip. Med den anden hånd kan planten smides i bunke. 

Måske følger næsten hele roden med; måske kun lidt. Det er uden betydning.
Men man skal under vækstzonen! 
Se det på youtube her
(Hele TV-udsendelsen varer 1/2 time og det meste er også lærerigt nok Den kan man også se!).
Se også 2 meget korte film. Den ene viser en for højt stukket; den anden viser resten af roden gravet frem.
Begge giver indtryk af rodstikning i praksis.

Og se billedet herunder i fuld størrelse.

En plante, hvis hele eller delvise rod rører fugtig jord, kan slå nye rødder.
Så læg den helst på noget. Om ikke andet, så smid planterne i samme bunke.
Evt oven på nogle små nyspirede, der er for små til at overleve det.

En hel rodstukken plante med næsten modne frø, kan modne frøene færdig.
Hug derfor skærmene af, når planten ligger der.

Ved rodstikning sprøjter der ikke saft.
Pas alligevel på, da bare berøring af blade og stængler kan give allergi, hvis man er følsom. Brug altid arbejdshandsker, og pas på at bare ben ikke berører planterne.
Sker det alligevel undtagelsesvist: Vask straks stedet med vand. Og eventuelt sæbe.

Naturen er glad for rodstikning. Man bekæmper kæmpebjørnekloerne, men skåner både grundvand, insekter og de andre planter.
Der bliver med det samme plads til en mere mangfoldig botanik.

Det er en behageligt lydløs, giftfri, CO2-neutral, og lidt meditativ form for motion og styrketræning i fri luft med kun lidt og enkelt udstyr. (Spade, arbejdshandsker; vandflaske og evt sæbe + madpakke, kamera, kikkert, hængekøje ol.) Ingen besværlige sprøjteaggregater og sikkerhedsdragter, ingen ventetid med uvished om effekten. Det hele kan nemt være i en cykeltaske.

Det er meget effektiv bekæmpelse. Det er alle erfarne praktikere klare over.
Øvelse gør mester. Som øvet kan man nå virkelig meget.

Det er rigtigt at når man roder i jorden, bringes puljen af frø i jorden til spiring.
Derfor vil der typisk være endnu flere eller lige så mange planter det 2. og 3. år.
Det kan virke nedslående, men husk at netop derved udtømmes den samlede frøpulje hurtigere – så man et tidligere år end ellers kan være i mål.

Lukket for kommentarer.