Tips og erfaringer

Nedslående syn med opløftende perspektiv:
Det kan være nedslående, når man har givet den en skalle i fjor og så ser en tæt skov i år. Men fat mod: Jeg har ​selv flere gange erfaret at 2. år, og måske 3. ser problemet meget værre ud.
Fordi den bekæmpelse, der er sket, giver plads til at hele den hidtil undertrykte under”skov” får frit løb, så der kommer en hel tæt “karsebakke” i vild overstørrelse.

Herefter begynder det at ebbe ud i “rekrutteringen”, eftersom puljen af småplanter og spiredygtige frø udtømmes.
Efter en årrække kommer næsten ingen – men måske nogle enkelte få; også efter måske flere år uden nogen overhovedet.
Så man skal lige holde lidt øje,

Skærmkapning. En metode, der ofte anbefales, men kun sjældent er fornuftig.

Skærmkapning / skærmklipning er et sørgeligt kapitel for sig: Det er blevet hypet meget, og det lyder som en smart, nem løsning.
I virkeligheden er den næsten altid mere besværlig end ethvert alternativ, og den kræver stor ekspertise for ikke at mislykkes.

Der er én god og én dårlig grund til at bruge den.

Den dårlige er at man (eller ens arbejdsgiver) tror at det er smart og nemt.

Den gode er, hvis man er biologisk kyndig og har tid og nærvær til at holde godt øje med en bevoksning, hvor bevoksningens størrelse, aldersstruktur, tæthed og frøpulje gør det meningsfuldt at lade de store grundblade visne langsomt, så nyspirede frøplanter kan visne ihjel i deres skygge.

I alle andre situationer, og for alle andre praktikere er det en besværlig og usikker metode.

(Skærmklipning er endnu mere tosset end skærmkapning – det er der absolut slet ingen god grund til. – Altså, hvor man klipper hver enkelt skærm af, istedetfor at kappe hele blomsterstanden i ét eller 2 hug / klip lige under den nederste krans af skærme.)

* For overhovedet at virke dræbende, skal skærmkapning ske i den snævre periode på ca 14 dage, hvor alle frø på planten er dannet, men endnu grønne. Det sker aldrig samtidigt for alle planter i en bevoksning, men man kan i nogen grad synkronisere dem ved i god tid inden blomstring (dvs i maj, måske starten af juni) at slå dem, så alle blomstringsmodne er næsten lige langt fremme under frømodningen (typisk sent i juli, tidligt i august).

* Trods ”synkronisering” vil der altid være planter, der er lidt foran eller lidt efter feltet.

– Lidt foran betyder: Der drysser modne frø af (og det betyder mindre i en ”relevant” bevoksning, hvor der i forvejen er myriader af frø på og i jorden). Er bevoksningen i nogenlunde gænge, altså uden friske frøforsyninger, er det derimod meget ærgerligt.

– Lidt efter betyder: De sætter panikblomster, som også godt kan danne modne frø. Så man kan altså ikke, som ved rodstikning nøjes med at behandle hver plante én gang. Man skal vende tilbage og kontrollere panikblomster, og fjerne dem. Ofte vil én opfølgning måske være nok. Hvis man ved opfølgningen rodstikker panikplanterne, ér det med sikkerhed nok. Men hvorfor så ikke gøre det med det samme?

* Planter, der IKKE står inde i det bevoksningsmæssigt egnede område, men i periferien eller i områder med lidt tyndere tæthed – kan det under ingen omstændigheder svare sig at skærmkappe. Rodstikning vil altid være nemmere og sikrere.

* Ved skærmkapning anbefaler jeg at bruge en le med et kort blad og et simpelt skaft. Problemerne med sakse er at du skal tæt på (risiko), og det er tungt og besværligt. Problemerne med fx sværd eller macheter er at der sprøjter mere saft, når bladet rammer frontalt ind i stænglens fibre. Et skråsnit giver mindre af den giftige aerosol (synlig sky af svævende dråber).

Problemet med en normal le er at den er tung og klodset.

Kap først centralskærmen i ét snit, så er den skilt fra de øvrige. Dernæst hele kransen af perifere skærme i næste snit. Læg ikke snittet lavere end nødvendigt; det er vigtigt at kunne se de skærmkappede planter på afstand mellem den øvrige vegetation, både for sikkerheden, og aht kontrollen med panikskærme.

* Arbejdsmiljøet ved skærmkapning er og bliver ubehageligt og farligt. Aht faren for at berøre blade og evt endda saftsprøjt, skal man være ret godt tildækket – hvad der ikke er rart i varme og under fysisk udfoldelse. Pga det sene bekæmpelsestidspunkt er planterne store, og det gælder også brændenælder og snerler mm. Rodstikning kan med fordel foretages tidligere på året, hvor forholdene er nemmere.

Lugten er noget kvalm i en stor tæt bevoksning med blomster. Nogle individer er følsomme for flygtige stoffer i planterne, og kan fx få astmasymptomer eller udslæt.

(Foto: Den øverste er i princippet klar. Den nederste mangler meget. Når den bliver klar, har den øverste smidt sine frø).