Man skal både have god tid, god fysik, god biologisk indsigt, høj sikkerhed og mulighed for at vende tilbage flere gange.
Det kan lyder smart, men er reelt besværligt, dumsmart og farligt. Og sjældent ret effektivt. Det er rigtig synd for mange, der hopper på den, at det er blevet hypet så meget. Mange har fået ekstra besvær og dårligere resultater.
Læs videre, hvis du vil vide hvorfor:
Og se lige film på 1 minut
Under alle andre forhold giver skærmkapning ekstra besvær, ekstra usikkerhed og ringere effekt.
Ulemperne er mange:
* En del planter vil være lidt foran, og sætte panikskærme, der skal efter-kappes. Altså en ekstra arbejdsgang.
* En anden del vil være lidt bagefter, så frøene når at drysse modne ned og give ekstraarbejde de kommende år. (For at mindske dét, kan den dedikerede skærmkapper vælge en ekstra arbejdsgang med slåning inden skærmkapningen, for at synkronisere frømodningen lidt bedre.)
* Det er svært at ramme de aktuelle 14 dage præcist. Selv dygtige botanikere fejler hér.
* Det er farligt og ubehageligt: – Man skal gå i tætte bevoksninger, der lugter stramt og er giftige ved berøring. – Man skærer / klipper i halvhårde stængler, der udskiller giftig saft. – Det er fysisk hårdt. – På den relevante årstid er brændenælder, snerler og andre hindringer blevet store. – Ved andet tilsyn går man mellem kappede stængler, der er fulde af giftig væske.
* Det er besværligt: Manøvren med hugning / skæring, evt med kortbladet le (har du sådan én?) er anstrengende. Bruger man fx sabel eller machete, øges risikoen for giftige saftsprøjt stærkt = ekstra tid + ekstra risiko. Kapper man lavt, øges risikoen for ikke at opdage panikskærmene.
– KLIPning af de enkelte skærme hver for sig istedetfor hele “klasen” i ét snit er en yderligere tidrøver. Med saks skal man tættere på hver plante.
Uforståeligt at nogen vælger dét.
* Det er usikkert. Fare for frømodning og/eller panikskærme, + dét at der går lang tid inden den skærmkappede plante måske er død. Har man ikke ramt helt rigtig tid, eller er der lidt kludder i den enkelte plantes plantehormoner, lever den op igen samme eller næste år. Det sker ikke ved rodstikning.
Hent evt .pdf om 3 taberstrategier med mere af samme skuffe.
………
Det KAN være smart at kappe skærmene af. Hvis man gør det rigtigt i en egnet bevoksning.
Det gør kun gavn, hvis timingen er præcis.
Og kun i tætte bevoksninger med forskellige aldre.
Ellers er det virkningsløst tidsspilde.
Og heldigvis blot frøene er dannet men endnu ikke modne.
Mens de langsomt dør skygger deres store grundblade årets nyspirede småplanter ihjel!
Ikke når det passer én selv, men når planterne er i præcis den fase.
Man skal vente, indtil blomsterne er blevet til grønne frø på skærmene.
Blomstrende planter laver altid nye blomster efter slåning.
Kun med grønne frø vil de fleste dø af slåning eller skærmkapning
(klik på fotos og se dem større)
Grønne og hvide skærme. Vent ikke for længe nu!
Denne vil give MASSER af panikblomster. Den centrale skærm er kun lige begyndt at grønnes.
3 stadier af panik
Grønne centralskærme; nogle af dem i siden er endnu hvide, men ingen er brune endnu
Planter udenfor selve dét felt, hvor bestanden er tæt og kompleks nok til skærmkapning, bør bekæmpes på normal måde – med rodstikning (eller hvad man ellers bruger). I rette tid.
* Det kan være en ide at synkronisere bestanden i juni måned ved at slå den. Blomstringen og frøsætningen bliver mere samtidig.
Man kan også forsinke en blomstring ved slåning, fx udskyde den til efter sin ferie.
Når en bestand er tæt og har både frø-dannnende og nyspirede planter, kan det lade sig gøre.2 snit istedet for bare 1 er fordi den øverste skærm altid er mere moden end de næste.
Det første snit afskærer den fra evt næring fra stængeltoppen til færdigmodning.
Kap ikke lavere end nødvendigt: Når der kommer panikblomster (og der gør der næsten altid), så er det en fordel at man kan se dem, og kan komme til, når man skal skære dem. Desuden er risikoen for at få saft-skader mindre, når man tydeligt kan se de overskårne stængler.
Hold altid øje med æggen.
Pak bladet ind under transport.
Der KAN sprøjte saft, hvis man er uheldig.
Hav lange ærmer, arbejdshandsker og vandflaske.
Pas også på de planter, du går imellem:
Hav lange bukser, og pas især på overskårne stængler.
Redskaberne
En le skærer stænglen med en skrå skærende bevægelse. Det giver mindre saftsprøjt end et hug direkte frontalt ind i vævet, som fx en machete eller lignende. Og man er på passende afstand. Man bør alligevel bære arbejdshandsker og lange ærmer og bukseben.
Kortskaftede redskaber og beskæresakse mm bringer en tæt på planterne og tager mere tid.
Overvej om det er umagen + ventetiden + risikoen værd istedetfor bare at rodstikke det hele i forvejen. Enkelt og effektivt.
Afskårne skærme skal normalt ikke puttes i sække og fjernes. De kan rådne op på stedet, hvis de er kappet i rette tid. Måske enkelte som var lidt for modne.
Efter et par uger skal bestanden gås efter igen og alle panikblomster kappes.
Panikblomster kommer i hjørnerne mellem stængel og bladstilke på de planter, der var lidt for kort fremme i processen (eller havde lidt for meget livskraft tilovers. I heldige tilfælde kun få).
Efterhånden ændrer bestanden karakter og får mere behov for andre metoder.
Fx rodstikning,som man aldrig går fejl af!
– Rødder kan stikkes hele året, også længe inden planterne bliver store og besværlige at omgås, og længe før risikoen for at nogen når at modne frø. Det er LANGT mere effektivt og mindre farligt, usikkert og anstrengende end skærmkapning. Man behøver ikke tænke ret meget på beklædning, i modsætning til ved skærmkapning.
Her har ligget en skærm, der er blevet kappet for sent, så dens 1000-vis frø er spiret i et helt tæt bed.Det ser man tit, hvor der er blevet skærmkappet, og hvor der er blevet kørt og slået med maskine.