I december er der blevet plukfældet en del af træerne i den private “Langeskov” mellem Sct. Hans og Boserup.
Det er forskellige arter, forskellige aldre, størrelser og udseender, og mærkeligt nok er de fældet i meget forskellige højder.
Meget af det må være til flis, for hvis det skulle til savværk, ville det være mere sorteret i mere ensartede tykkelser og arter. Og ikke alle de knaster og grene.
Andet kan måske nok saves op, selvom det ser lidt u-ens ud.
Men hvorfor så ikke bare ta det hele? Der er efterladt mange små og store træer og en del høje stubbe. Er det for at beholde et skovklima og nogle gode forudsætninger for hurtig genvækst (ligesom i stævningsskov)? Er det for biodiversitetens skyld? Er hovedformålet med tyndingen i virkeligheden mere naturpleje end høst?
Jeg hælder lidt i retning af det sidste, for det er ikke ret økonomisk rationelt at køre skovningsmaskinen rundt i snirkler og zigzag for at snuppe lidt her og lidt mere der og meget enkelte steder. Tilsyneladende planløst.
Men hvad der alligevel ikke helt passer i et naturpleje-perspektiv er de konkrete valg, der er truffet undervejs. Nogle af de arter, man for naturens skyld ville gå hårdt til, er der ganske vist taget nogle af, mens andre er blevet sparet. Fx er flere ær blevet stående, og nogle som disseher er blevet fældet med høje stubbe på godt en meter. De vil med garanti skyde livligt, og snart danne nye kroner. Men ær er -groft sagt- gift for biodiversitet. Så et klart fokus på natur ville gå hårdere til dém.
Og så er der nogle tvejer (tvedelte stammer) og andre uregelmæssige træer af bl a navr og pil m fl, som er rigtig udmærkede for biologien. Nogle af dem er ikke ladt i fred, selvom netop uregelmæssige træer giver flere og bedre levesteder for dyr og svampe. Andre er. Andre igen er fældet med høj stub, men mangler jo altså krone, og dermed plads til fuglereder og flagermus-huller. Nogle er fældet nær jorden og altså tabt for biologien til fordel for nogle sparede høje kedelige ærtræer og nogle eksotiske nåletræer – for få til at give vildtet gode skjul.
En forklaring kan måske være at man har villet give skoven et vildheds-æstetisk udseende, men desværre uden at tage det meget vigtigere skridt med: At gøre det med biologisk indsigt i hvad de forskellige strukturer og arter rent faktisk spiller for roller. Så det overfladisk kan se lidt vildere ud, men altså gå glip af nogle helt oplagte muligheder for støtte til trængte vilde arter.
Eller er der mon en helt anden forklaring? Hvem har et godt bud?
