Ahorn-stubskud
Citat fra admin på 11/07/2024, 7:35Barkskrælning?
(eller Hindring af fotosyntese? - se svar længere nede)
Vi har problemer med ahorn ved vores sommerhus. Vi prøver som minimum at forhindre dem i at sætte frø for det er umuligt at skære dem ned uden at de sætter 5-6 skud fra støddet.
Jeg mener at have hørt at barkskrælning på et bestemt tidspunkt af året skulle være en god metode til at hæmme dem. Ved I noget om det? Søren
Barkskrælning?
(eller Hindring af fotosyntese? - se svar længere nede)
Vi har problemer med ahorn ved vores sommerhus. Vi prøver som minimum at forhindre dem i at sætte frø for det er umuligt at skære dem ned uden at de sætter 5-6 skud fra støddet.
Jeg mener at have hørt at barkskrælning på et bestemt tidspunkt af året skulle være en god metode til at hæmme dem. Ved I noget om det? Søren
Citat fra admin på 11/07/2024, 9:50Det lyder ikke usandsynligt at skrælning ka ta livet af dem. Tænk, hvis vi andre blev skrællet for hud! Men det må være et ret stort arbejde. Bare at skrælle et ca 10-20 cm bredt bælte rundt (ringbarkning) forslår som en skrædder et vist sted: De sætter skud under skrællestedet (og kan jo sprede frø mens de venter på at topdelen dør).
Dr skal helt sikkert mere til.Har man en høj stub, kan man måske med fordel skrælle stort set den hele. Og så må det vel være om foråret under saftstigningen, hvor barken er nemmest at få af, og hvor træets tab af resurser bliver størst pga rigelig saftflod.
Har man kun relativt få ahorn og det er et sted man kommer nogenlunde hyppigt, må de kunne udsultes på den måde. Det er jo marginalt, hvad fotosyntese deres bark leverer om noget overhovedet. Uden grønne blade ingen næringsophobning. Og så skader det nok heller ikke - eller jo, det skader netop uønskede træer, hvis man med "dårlig træ-hygiejne" og forstligt ukorrekt fældning giver patogener bedre adgang. Bjørn
Det lyder ikke usandsynligt at skrælning ka ta livet af dem. Tænk, hvis vi andre blev skrællet for hud! Men det må være et ret stort arbejde. Bare at skrælle et ca 10-20 cm bredt bælte rundt (ringbarkning) forslår som en skrædder et vist sted: De sætter skud under skrællestedet (og kan jo sprede frø mens de venter på at topdelen dør).
Dr skal helt sikkert mere til.
Har man en høj stub, kan man måske med fordel skrælle stort set den hele. Og så må det vel være om foråret under saftstigningen, hvor barken er nemmest at få af, og hvor træets tab af resurser bliver størst pga rigelig saftflod.
Har man kun relativt få ahorn og det er et sted man kommer nogenlunde hyppigt, må de kunne udsultes på den måde. Det er jo marginalt, hvad fotosyntese deres bark leverer om noget overhovedet. Uden grønne blade ingen næringsophobning. Og så skader det nok heller ikke - eller jo, det skader netop uønskede træer, hvis man med "dårlig træ-hygiejne" og forstligt ukorrekt fældning giver patogener bedre adgang. Bjørn
Citat fra admin på 11/07/2024, 9:51Hvad med efteråret før træerne trækker næringsstoffer ned?
Kunne man tænke sig et redskab med en stang, man sætter omkring stammen og som bare tager 4-5 cm bark af? Lidt i retning af en rørskærer, men selvfølgelig med 2 skær og en skrællekniv der ikke går for dybt? Og så et længere håndtag? Søren
Hvad med efteråret før træerne trækker næringsstoffer ned?
Kunne man tænke sig et redskab med en stang, man sætter omkring stammen og som bare tager 4-5 cm bark af? Lidt i retning af en rørskærer, men selvfølgelig med 2 skær og en skrællekniv der ikke går for dybt? Og så et længere håndtag? Søren
Citat fra admin på 11/07/2024, 9:54Ringbarkning virker ikke til dét.
Det lyder som et redskab, der kan lave en meget smal ringbarkning. Det vil med garanti ikke virke: Ahorn-bark vokser meget nemt hen over en så smal ring.
Ja, det lyder mærkeligt, men det gør de altså. 10-20 cm er nok minimum. Og som nævnt: Hvorfor bevare toppen
I øvrigt hæmmer ring-barkning ikke sideskud fra ahornstammer. Der vil typisk komme en hel krans - eller lidt færre, men kraftigere skud lige under ringen - og måske også nede ad stammen.Man kan måske også forestille sig at skrælle nogle store flader bark af uden at det behøver gå hele vejen rundt. Kan man trække et langt stykke bark af (under saftstigningen, vil jeg mene er det mindst usandsynlige), så skaber man resurse-tab, udtørring og patogen-adgang. Eller måske en lang spiral v. hj. a. detder rørskærer-agtige redskab, hvis det findes. Men er det mon nok? Ahorn er meget modstandsdygtig.
Efterår?
Tjoeh, men hvorfor la dem arbejde hele sommeren (og danne masser af panik-frø)?
Jeg tænker at man aldrig har rigtig go grund til at lade ahorn få forspring.
Og det er jo ikke kun om efteråret, de ophober næring.Der er en eller anden (sikkert svært målbar og udregnelig) balance mellem hvornår der går mest næring opad, og mest nedad. For kæmpebjørneklos vedkommende regnede en dygtig botaniker (eller gættede på) at det nok var omkring stadiet, hvor de begynder at sende de første store blade op fra den flade roset (lidt forenklet forklaret). Man ku også tro: Når blomsterknopperne begynder at skride, eller lige har gjort det. (Men det er i øvrigt ikke vigtigt, når man gør det mest fornuftige: Rodstikker. Så er det bare nårsomhelst, det passer i ens tidsplaner og / eller er mest bekvemt.)
For deder invasive "pileurter"s vedkommende er der god evidens for at man skal pensle / præcisionssprøjte bladene om efteråret, hvor de er ved at lukke ned og trække det hele tilbage. For at sikre at glyphosaten når helt ned og ud i rhizomerne, som ellers risikerer bare at gå i dvale. Bjørn
Ringbarkning virker ikke til dét.
Det lyder som et redskab, der kan lave en meget smal ringbarkning. Det vil med garanti ikke virke: Ahorn-bark vokser meget nemt hen over en så smal ring.
Ja, det lyder mærkeligt, men det gør de altså. 10-20 cm er nok minimum. Og som nævnt: Hvorfor bevare toppen
I øvrigt hæmmer ring-barkning ikke sideskud fra ahornstammer. Der vil typisk komme en hel krans - eller lidt færre, men kraftigere skud lige under ringen - og måske også nede ad stammen.
Man kan måske også forestille sig at skrælle nogle store flader bark af uden at det behøver gå hele vejen rundt. Kan man trække et langt stykke bark af (under saftstigningen, vil jeg mene er det mindst usandsynlige), så skaber man resurse-tab, udtørring og patogen-adgang. Eller måske en lang spiral v. hj. a. detder rørskærer-agtige redskab, hvis det findes. Men er det mon nok? Ahorn er meget modstandsdygtig.
Efterår?
Tjoeh, men hvorfor la dem arbejde hele sommeren (og danne masser af panik-frø)?
Jeg tænker at man aldrig har rigtig go grund til at lade ahorn få forspring.
Og det er jo ikke kun om efteråret, de ophober næring.
Der er en eller anden (sikkert svært målbar og udregnelig) balance mellem hvornår der går mest næring opad, og mest nedad. For kæmpebjørneklos vedkommende regnede en dygtig botaniker (eller gættede på) at det nok var omkring stadiet, hvor de begynder at sende de første store blade op fra den flade roset (lidt forenklet forklaret). Man ku også tro: Når blomsterknopperne begynder at skride, eller lige har gjort det. (Men det er i øvrigt ikke vigtigt, når man gør det mest fornuftige: Rodstikker. Så er det bare nårsomhelst, det passer i ens tidsplaner og / eller er mest bekvemt.)
For deder invasive "pileurter"s vedkommende er der god evidens for at man skal pensle / præcisionssprøjte bladene om efteråret, hvor de er ved at lukke ned og trække det hele tilbage. For at sikre at glyphosaten når helt ned og ud i rhizomerne, som ellers risikerer bare at gå i dvale. Bjørn
Citat fra admin på 11/07/2024, 10:03Fjerne sideskuddene
I Boserup Stævningsskov er der alt for mange ahorn til at barkskrælning er relevant. Vi skal bruge noget ikke alt for arbejdsintensivt.
For os er metoden med at berøve dem deres sideskud nok det mest fremkommelige: Vi fælder træerne i behagelig arbejdshøjde og følger op ved at slå de nye skud af så tit som praktisk muligt.
En del højstubbe (ca 1,5 m) er faktisk døde relativt hurtigt på den måde. Måske især fordi det er nogle, der står lidt mørkt og kun måler 1,5 m i højde og ca 10-20 cm i diameter. Men selve princippet må jo gælde også for større (og mindre) dimensioner; måske bare langsommere.Ahorn skyder meget kraftigt fra stub eller "stød".
Hvis stubben er så lav at den kaldes stød, da sidder stødskuddene helt nede i jordhøjde fra lidt ovenfor skellet mellem rod og ved.
Er stubben høj, som vi kører med i Boserup Stævningslaug, så vil de fleste skud normalt komme højt. Oftest nær snittet, men de kan også være fordelt ned ad stubben. Under alle omstændigheder er det praktisk at man dels overhovedet kan se de mange stubbe (mellem nælder osv), så man ikke går og falder over dem; og dels kan se og komme til de skud, der skal slås af. Sidder de lavt kan de være rigtig svære at få øje på - og ramme med sit redskab.Jeg har erfaring for at det kan dræbe dem i løbet af få år. Måske kun under heldige / særlige omstændigheder. Men bortset fra optrækning, intensiv gedegræsning (og gift) kender jeg ingen bedre metode. Vi trækker de små nok med extractigator og spade. Op til stammediameter ca 5-6 cm vil jeg tro. Skolebørn er gode til at være med til det. De lidt større skal vi trimme for sideskud. Så vil de forhåbentlig går ud i løbet af relativt få behandlinger. Men det er jo et evigt kapløb; sådan er det bare. Bjørn
Fjerne sideskuddene
I Boserup Stævningsskov er der alt for mange ahorn til at barkskrælning er relevant. Vi skal bruge noget ikke alt for arbejdsintensivt.
For os er metoden med at berøve dem deres sideskud nok det mest fremkommelige: Vi fælder træerne i behagelig arbejdshøjde og følger op ved at slå de nye skud af så tit som praktisk muligt.
En del højstubbe (ca 1,5 m) er faktisk døde relativt hurtigt på den måde. Måske især fordi det er nogle, der står lidt mørkt og kun måler 1,5 m i højde og ca 10-20 cm i diameter. Men selve princippet må jo gælde også for større (og mindre) dimensioner; måske bare langsommere.
Ahorn skyder meget kraftigt fra stub eller "stød".
Hvis stubben er så lav at den kaldes stød, da sidder stødskuddene helt nede i jordhøjde fra lidt ovenfor skellet mellem rod og ved.
Er stubben høj, som vi kører med i Boserup Stævningslaug, så vil de fleste skud normalt komme højt. Oftest nær snittet, men de kan også være fordelt ned ad stubben. Under alle omstændigheder er det praktisk at man dels overhovedet kan se de mange stubbe (mellem nælder osv), så man ikke går og falder over dem; og dels kan se og komme til de skud, der skal slås af. Sidder de lavt kan de være rigtig svære at få øje på - og ramme med sit redskab.
Jeg har erfaring for at det kan dræbe dem i løbet af få år. Måske kun under heldige / særlige omstændigheder. Men bortset fra optrækning, intensiv gedegræsning (og gift) kender jeg ingen bedre metode. Vi trækker de små nok med extractigator og spade. Op til stammediameter ca 5-6 cm vil jeg tro. Skolebørn er gode til at være med til det. De lidt større skal vi trimme for sideskud. Så vil de forhåbentlig går ud i løbet af relativt få behandlinger. Men det er jo et evigt kapløb; sådan er det bare. Bjørn
Citat fra admin på 13/07/2024, 8:12Med hensyn til årstid for at skade træer, er jeg lige faldet over den tekst, som I kan læse på billedet her. Den peger ikke entydigt på en bestemt årstid (og handler ikke om ringbarkning / barkskrælning, men om at skære grene af. Men alligevel giver den indsigt, og måske fingerpeg.
Med hensyn til årstid for at skade træer, er jeg lige faldet over den tekst, som I kan læse på billedet her. Den peger ikke entydigt på en bestemt årstid (og handler ikke om ringbarkning / barkskrælning, men om at skære grene af. Men alligevel giver den indsigt, og måske fingerpeg. 