Jeg var ude at bekæmpe ær idag. 
Altså ær-træer; også kaldet ahorn
– eller “von Langens fodspor”.
Ær sår sig meget villigt og kan dominere alt for meget;
også fordi det er en lidt kedelig art uden ret meget tilknyttet biodiversitet.
Men den er nem at trække op med rod.
Især med en extractigator (kan købes fra legrej.dk).
Især efter en regnvejrsdag.
Jeg var i den fredede aske-stævningsskov i Boserup, som holdes vedlige af Boserup Stævningslaug og Naturstyrelsen.
Den nordvestlige ende er invaderet af ær, og inden lauget når derhen (ca 2037 ifølge rotationen), vil de være blevet for store.
Så jeg trækker op for penge doneret af Frk. Alma Caroline Madsens Mindelegat.
Et dejligt meditativt arbejde med god balance mellem rutine og variation. Og god motion.
Jeg sad og storsmilede under selvudløsningen, men åbenbart ikke lige mens den gik af.
Spaden i cykeltasken fik jeg ikke brug for, men min lille håndøkse til nogle få genstridige skud fra nogle store stød (stubbe).
Den bedste måde at rydde stødskud på er ellers at trampe dem af med støvlehælen. Så sårer man støddet, så svampe og bakterier får lettere spil og roden lettere dør og forgår.
– Man kan også 
bruge en stor mukkert (hammer); også til at knuse kanterne lidt mere.
Der følger små sjove naturoplevelser med.
Svampen er en pragtbæger. Formentlig “krølhåret”. 
Kimplanten har jeg ikke bestemt, og den overlever næppe længe på det voksested – og så i december!
På den anden side kan planter altså sagtens vokse i gammelt træ.
Her fx både brændenælder og ær.
(Jeg har også om sommeren mødt (og bekæmpet) pænt halvstore kæmpebjørneklo på store træstammer, og oppe i piletræer. Skræmmende!)
Farverne, formerne, lyset og grensilhouetterne er altid så flotte i december.
Jeg glæder mig allerede til næste optrækningsdag.