Det er godt for den naturlige variation at træer og buske bliver angrebet. Af svampe, insekter og anden biologi. Og dét er planteædere gode til at sætte gang i. Fx geder og heste, der gnaver i barken.
Når al barken gnaves af i mindst en bred ring hele vejen rundt om en stamme, dør træet.
Døde træer med masser af stående dødt ved (livgivende vedmasse) er guld værd.
MEN vi vil også ha flotte levende træer i Hørhusfolden.
Så vi vil beskytte nogle udvalgte mod at blive gnavet ihjel her i vinter.
Nogle af de fineste er benved. Det er de -aldrig rigtig store- træer, der om efteråret får flotte knald-cyklamenfarvede frugter, der åbner sig og afslører et knald-orange frø i midten.
Desværre er det åbenbart også dem, med den allermest velsmagende bark (selvom bærrene er giftige).
De
rimod har jeg ikke set en eneste barkgnavet valnød. Se de 2 meget lyse stammer – valnødden er det naturligt. Benveden er skrællet så højt op, gederne kunne nå.
Valnødden har bare meget lys bark.
Jeg tror at flere af vores benved er dødsdømte, selvom de stadig har levende knopper. De kan endda springe ud. Men når barken er væk hele vejen rundt i et bælte, er det kun et spørgsmål om tid.
Saftstrømmen op fra rødderne ligger langt inde i veddet. Det er strømmen ned til næringslageret i rodnettet, der forsvinder ved ringbarkning. Så det er en sen men sikker død.
Enkelte har stadig en intakt smal strimmel op til kronen, så dem har jeg satset på.
Som man kan se her på billedet af en tidligere begnavet egestamme, kan et træ godt overleve ret hård hærgning og danne levende arvæv (kambium).
En måde at beskytte mod barkgnav er at sætte trådhegn rundt om nogle træer (måske på nogle pæle / pinde, så gederne ikke kan komme til barken.
Jeg har eksperimenteret lidt med at slå pinde i jorden, men har ikke selv trådhegn at vikle om.
Men så gik det op for mig at der ligger en masse optrukne ærplanter i folden. Og så opfandt jeg en meget nemmere metode: Lægge dem i en bunke rundt om de værdifulde træer, så gederne ikke gider forcere dem, men gnaver nogle andre. Smart.
Jeg blev ikke færdig – men tager hen igen og laver flere beskyttende bunker.
Især hvis der er flere benved med lidt bark tilbage. Og faktisk også nogle helt afbarkede. Selvom jeg ved, de er dødsdømte kan man jo håbe, der er et eller andet næsten mirakuløst, der kan redde dem.
Og så nogle af de særligt smukke egetræer. 