Hvor kommer de fra?

Hvor kommer de fra?
Oprindeligt fra Kaukasus eller Krim eller deromkring.
I 1800-tallet kom de via planteskoler til danske (og andre landes) herregårdshaver.
De akklimatiserede sig og blev mere frugtbare.

Frøene spredes effektivt med vand og med mennesker. Ikke ret effektivt med vind og fugle o.a. dyr.
De laver ingen rodskud, men hundredetusindvis af frø.

Kæmpebjørneklo har nabospredning
Pas på, hvad der fyger over hegnet. Både udefra og indefra. Pas på det gode naboskab.
Samarbejd med naboen. Gør ham den tjeneste at bekæmpe for ham (og undgå hans frø).
Hold særlig godt øje med dine egne. Også nær åer og søer (og små render derhen til).

Kæmpebjørneklo kommer med affald
Meget tit er de kommet med en bunke byggeaffald / haveaffald / entreprenøraffald.
Og spreder sig derfra.
Man finder som regel nogle murbrokker el lign i centrum, hvis der vokser kæmpebjørneklo ude i isolerede moser o.l.
Så tænk over at det du smider i mosen eller …. ikke bare forsvinder. Noget kommer måske igen!

Kæmpebjørneklo kommer med maskiner
Man ser tit tætte bevoksninger i entreprenørers spor. Fx i højspændingstraceer. 
Så tænk på, hvad der sidder fast af frø – i jorden der klæber til hjul og redskaber osv.
Undgå helst helt at køre i kæmpebjørneklo-områder. Maskinel bekæmpelse er sjældent effektiv, og skal ihvertfald planlægges med omtanke.
 

Kæmpebjørneklo flyder formidabelt
Pas især på langs åer, søer og grøfter. Særligt nede ad brinken.
Tit er det meget svært at få øje på planter nede ad en stejl brink.
Gå en tur på naboens side, der kan man bedre se dem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *