Tekst, billeder og film

Jeg laver også e-formidling og papir-formidling:
Du kan fx bestille en illustreret artikel til nettet eller til tryk. Prisen snakker vi om. Hvis det er sjovt nok, falder den; er det kedeligt bliver den meget høj.
Se lidt blandede eksempler her, og se evt også på kulturlandskab.org, hvor meget af stoffet er skrevet og / eller layoutet af mig. Specielt er Lommen nr 35-50 redigeret og til dels skrevet af mig: Delvist også layoutet, mens jeg lærte mig selv at bruge layout-programmet og gradvist fornyede bladets udtryk. Nr 54 har jeg også layoutet, ligesom Nordisk Bygd nr 17, 21 og 24.

 

Lille Valby Enge og Bolund 
Lidt eksempler på tekst og billeder om stendige-pleje på et smukt sted mellem Roskilde fjord og Frederiksborgvej – lidt nord for Risø.
Med interessant historie og biologi, bl a fine overdrevssvampe.
Floraforfalskning eller historeforfalskning?
Hvad foretrækker du?
Et essay om planternes semiotik; dvs deres funktion som tegn i samfundet – her især samfundet af botanisk interesserede: Hvordan er samspillet mellem menneskelig påvirkning af plantegeografien og botanikkens idealiserede syn på den?
Hørhusfolden, lige på grænsen til byen. Her holder et græsningslaug naturen åben for krat og skov, og prøver at gøre den bedre efter mange års først dyrkning, så brakpudsning. Det går forbavsende godt og er meget hyggeligt.
Se lidt forskellige indlæg om den.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *