Skærmkapning

Skærmkapning – eller endnu værre: -klipning bliver, og er blevet anbefalet meget. I virkeligheden egner det sig kun under ganske bestemte forhold, og kræver at man både har god tid, god fysik, god biologisk indsigt, høj sikkerhed og mulighed for at vende tilbage flere gange. Det lyder nemt og smart, men er reelt besværligt, dumsmart og farligt. Og sjældent ret effektivt. Det er rigtig synd for mange, der hopper på den, at det er blevet hypet så meget. Mange har fået ekstra besvær og dårligere resultater.
Læs videre, hvis du ikke tror det:

Fidusen er at i en ret nystartet bekæmpelse af en stor, ret tæt bevoksning vil der være mange nyspirede planter under / mellem de gamle. Skærmkapper man på det helt rigtige tidspunkt (indenfor ca 14 dage), vil de store grundblade skygge en del af de små nyspirede ihjel mens de selv dør.
Under alle andre forhold giver skærmkapning direkte ekstra besvær, ekstra usikkerhed og ringere effekt.
Ulemperne er mange: * En del planter vil være lidt foran, og sætte panikskærme, der skal efter-kappes. Altså en ekstra arbejdsgang. En anden del vil være lidt bagefter, så frøene når at drysse modne ned og give ekstraarbejde de kommende år. (For at mindske dét, kan den dedikerede skærmkapper vælge en ekstra arbejdsgang med slåning inden skærmkapningen, for at synkronisere frømodningen lidt bedre.)

* Det er svært at ramme de aktuelle 14 dage præcist. Selv dygtige botanikere fejler hér.

* Det er farligt og ubehageligt: – Man skal gå i tætte bevoksninger, der lugter stramt og er giftige ved berøring. – Man skærer / klipper i halvhårde stængler, der udskiller giftig saft. – Det er fysisk hårdt. – På den relevante årstid er brændenælder, snerler og andre hindringer blevet store. – Ved andet tilsyn går man mellem kappede stængler, der er fulde af giftig væske.

* Det er besværligt: Manøvren med hugning / skæring, evt med kortbladet le (har du sådan én?) er anstrengende. Bruger man fx sabel eller machete, øges risikoen for giftige saftsprøjt stærkt; bruges saks, skal man tættere på hver plante = ekstra tid + ekstra risiko. Kapper man lavt, øges risikoen for ikke at opdage panikskærmene.
– Rodstikning går i mange tilfælde lige så hurtigt pr plante – og så dør planterne faktisk med det samme. Når de har frø, er roden tit skrumpet og nem at få op / over.
– Specielt kan rødderne stikkes hele året, også længe inden planterne bliver store og besværlige at omgås, og risikoen for at nogen når at modne frø ikke eksisterer. Det er LANGT mere effektivt og mindre farligt, usikkert og anstrengende end skærmkapning. Man behøver ikke tænke ret meget på beklædning, i modsætning til ved skærmkapning.
– KLIPning af de enkelte skærme hver for sig istedetfor hele “klasen” i ét snit er en yderligere tidrøver. Uforståeligt at nogen vælger dét.

* Det er usikkert. Fare for frømodning og/eller panikskærme, + dét at der går lang tid inden den skærmkappede plante måske er død. Har man ikke ramt helt rigtig tid, eller er der lidt kludder i den enkelte plantes plantehormoner, lever den op igen samme eller næste år. Det sker ikke ved rodstikning.

Hent evt .pdf om 3 taberstrategier med mere af samme skuffe.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *