Hørhusfolden i september

Hørhusenes Græsningslaug har lam, dexterstude og geder til at græsse et kommunalt ejet dejligt friareal i det vestlige Roskilde. Det er et fint sted at gå tur, og en fornøjelse at være med i græsningslauget.

Men snart er dette syn passé i Hørhusfolden. Lammene skal slagtes inden vinteren.
Der går dog halvanden måneds tid. Først skal naturen plejes mere – måske med lidt held endda ær og andre træer og buske, der hele tiden truer med at overtage alt.

Også disse syn er nok kun kortvarige, for svampe holder jo ikke ret længe. Kegle-vokshatte er særegne ved at de sortner lidt efter lidt. – på den anden side er det ikke godt at vide om de fortsætter med at pible frem i helt utrolige mængder i folden. Det er i sig selv ekstraordinært at de står i mange hundredevis i forskellige stadier af fremkomst og sortning, så måske fortsætter det helt frem til nattefrosten.
Om det gentager sig i 2020 er heller ikke til at sige. Man må tro, der er et eller andet helt specielt på færde lige nu.

 

 

 

Også en anden ikke helt almindelig svampeart: Eng-posesvamp vokser hist og her i folden, dog i mere beherskede mængder. (Og så naturligvis en række mere almindelige græslandsvampe – men masseforekomsten af kegle-vokshat er speciel. Ikke specielt overraskende at den er her,  … men i så ekstreme mængder!)

En anden art, man endnu kan nå at nyde
er den lille blomst mark-tusindgylden.

Hvis det er ved solnedgangstid er den måske svær at se, men så kan man i denne tid høre nogle få løvføer kvække oppe i vegetationen. Stemningsfuldt, selvom det slet ikke er så kraftig en koncert som i vandhullerne i maj, hvor hundredevis af brunstige han-løvfrøer kappes om at lokke hunner til.
Dét skal opleves.

Man kan stadig se at benved med de smukke cyklamen frøkapsler, der snart åbner sig og afslører en orange kerne i midten, ædes begærligt af nogle af dyrene (der går både stude, lam og geder i folden). De er ribbet langt op ad stammerne. Forhåbentlig bliver de ikke barkskrællet ihjel.

Derimod ville det være skønt, hvis dyrene ville gå hårdere til den birkeskov, der er ved at vokse sig høj og tæt i en vestlig del af folden.
Og helt det samme kan siges om ær-skoven i øst (og om klonerne af smuk, men dominerende bjerg-rørhvene).

Ak ja, det er ikke nemt at ville bestemme hvordan stærkt kulturpåvirket natur skal udvikle sig videre. Det ved enhver teenage-forælder.

Men dejligt og interessant er det. Jeg vil råde alle nær-natur-interesserede i Vestbyen til at overveje at melde sig ind i Hørhusenes Græsningslaug for sæsonen 2020.

 

Bogmærk Permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *